Fortsæt til indhold

Lokale stemmer på scenen i Sløjfen

Samfund
Arkiv

Har man brug for at tage en pause fra julegaveindkøb og julestress, så tilbyder Kulturhus Sløjfen i Hadsten et et frikvarter i form af den traditionelle julekoncert.
I år afvikles koncerten søndag 3. december kl. 14, hvor scenen indtages i år af lokale kræfter.
Kirkesanger i Hadsten storpastorat og violinist i Aalborg Symfoniorkester Jette Rosendal vil blive akkompagneret af pianist Maren Marie Tange, mens baryton Michael Lindberg stemmer i på julerepertoiret.
Sløjfen og de optrædende lover, at det både bliver en festlig, smuk, julet og underholdende koncert.
Julekoncerten varer 2 x 45 minutter, og der vil være mulighed for at købe forskellige julelækkerier.

jesl