Overrasket af tv og sports-kendis
Hammels U14 håndbolddrenge blev forrige mandag udsat for en stor overraskelse.
De vidste ikke at de havde vundet førstepræmien i den store Champions League Velux konkurrence.
De var mødt op til en almindelig træning mandag aften kl. 19.00 i Hammel Idrætscenter.
Efter et kvarters tid blev træningen aflyst, da Lars Christiansen og et filmhold kom vadende ind i Hammel idrætscenter med alle præmierne.
Drengene fik trænet lidt sammen med den tidligere landsholdsspiler Lars Christiansen, som stadigvæk kunne et par tricks med harpiksbolden.
Bagefter var det så tid til uddeling af de mange flotte præmier.
Drengene fik en stor oplevelse og aftenens træning blev sluttet af med uddeling af nye håndboldsko, håndbolde, goodiebags og der skulle tages en masse billeder.