Fremgang for sagsbehandlingstider
Skanderborg Kommune har fået kritik - både af sin revisor og af borgere - i forbindelse med sagsbehandlingstiderne, når det gælder sygedagpenge- og jobafklaringforløb, uddannelsehjælp og ledighedsydelse. Men det går bedre, viser en ny opgørelse.
“Når det gælder ledighedsydelse og uddannelseshjælp opfylder vi nu kravene. I forhold til sygedagpenge er der klar forbedring, mens vi stadig er et stykke fra målet, når det gælder jobafklaringforløb,” siger borgmester Jørgen Gaarde (S) og konstaterer, at kommunen ifølge revisoren i løbet af 2017 er kommet så langt med forbedringerne, som man kunne forvente.
“Vi er tættere på at ramme skiven end meget længe. Når det gælder jobafklaringsforløbene, startede vi desværre på et for lavt niveau til, at vi 'er der' endnu, siger borgmesteren og tilføjer:
“Det her betyder også, at borgere kan opleve, at kommunen tager fat i dem tidligere, end de har været vant til - og at vi har en mere intensiv tilgang - men det er altså, fordi vi overholder reglerne.”