Jan Krogh Rasmussen tager afsked med byrådet efter 27 år
Jan Krogh Rasmussen (S) blev ikke genvalgt til byrådet. Det var første gang, han stillede op for Socialdemokratiet efter, at han midt i denne byrådsperiode som byrådsmedlem skiftede fra Det Konservative Folkeparti til Socialdemokratiet.
LÆS OGSÅ: Intet genvalg til Sokrates' far
Selv om han har siddet i byrådet i sammenlagt 27 år, de allerfleste som konservativ, tager han valgets resultat med sindsro.
“Jeg har meget andet, som jeg sagtens kan bruge min tid på. Jeg kommer ikke til at savne byrådsarbejdet, jeg skal nok finde noget andet. Jeg har et hus i Sverige, en ejendom i Aarhus og hus i Skanderborg. Og jeg har regnet på, at når jeg cirka har brugt 15 timer om ugen på byrådsarbejde, så er det på et år 32 arbejdsdage,” siger Jan Krogh Rasmussen.
Hvad har byrådsarbejdet givet dig?
“Da jeg kom i byrådet var det for at gøre noget for byen, der dengang var plaget af fem rockerbander. Det synes jeg er lykkedes. I dag er Skanderborg Kommune en homogen og velfungerende kommune. Og jeg har alle 27 år været en del af flertallet,” siger Jan Krogh Rasmussen.