“Vi er som en stor familie”

I lørdags var der endnu engang tæppefald til en ny forestilling på Stavtrupscenen. Denne gang er det Soyas 'Parasitterne', som finder sted på det lille lokalteaters skrå brædder.
Sådan har der gang på gang været premiere i nu 25 år. Ja, faktisk er teatret endnu ældre, men i 25 år har det altså hørt til i den gamle gymnastiksal på Højvangsvej 1B i Stavtrup.
“Da vi fik tilbudt dette sted, var det kærlighed ved første blik, men bygningen var faldefærdig,” husker Henning Lindberg, der var én af dem, som i 1985 startede teatret i Officersbygningen på Vester Allé.
Sidenhen fik teatret tilbudt lokaler på Grimhøjvej i Brabrand, før det altså landede i Stavtrup.
“Fire af de 12, som var med til at starte teatret i sin tid, er faktisk stadig med den dag i dag,” forklarer Henning Lindberg med Helle Thygesen ved sin side - ligesom Henning er hun én af de fire.

En del af lokalområdet

De husker begge, hvordan de i begyndelsen mødte modstand i lokalområdet. Det skyldtes dårlige erfaringer med de tidligere brugere af gymnastiksalen, og stemningen vendte da også hurtigt, da teatret engagerede sig voldsomt i området.
“Det var fantastisk at blive en del af et område på den måde. I dag bliver vi i høj grad også betragtet som Stavtrups teater,” forklarer den tidligere formand gennem 25 år, Henning Lindberg.
Cirka en fjerdedel af gæsterne til forestillingerne er da også lokale borgere.

Ikke “bare” et amatørteater

I dag laver Stavtrupscenen tre forestillinger om året. Repertoiret er bredt, og teksterne er både egenproducerede samt kendte. Dertil kommer turnerende børneteater og demensvenligt teater ude på plejehjem og lokalcentre - for blot at nævne nogle af teatrets aktiviteter.
Fælles for alt, hvad der kommer fra scenens hånd, er, at kvaliteten skal være i top:
“Vi vil gerne lave noget mere seriøst teater, end hvad man normalt ser som amatørteater. Det skal være på et meget højt kunstnerisk niveau. Så naturligvis er der også fantastisk lys, scenografi og kostumer. Det skal være en helhedsoplevelse at komme her,” siger Henning Lindberg og fortsætter med et grin:
“Hvis nogen siger, at vi 'bare er et amatørteater', så er det lige før, at vi smider dem ud igen.”

Får et kick af scenelivet

Omkring 50 personer er tilknyttet teatret. Det er både i form af skuespillere, teknikere, håndværkere, syersker og alt muligt andet. Som Helle Thygesen siger:
“Der er noget, som enhver kan bidrage med.”
Hun selv er skuespiller samt syerske, men træder generelt til lige netop dér, hvor der er behov for det. Og sådan har det altså været i nu 25 år.
“Jeg bliver ved, fordi det er sjovt, og fordi jeg holder af de andre og teatret. Det er jo som en stor familie,” forklarer Helle Thygesen, der i år er på scenen i en større rolle:
“Når jeg kommer hjem fra en spilleaften, kan jeg simpelthen ikke falde ned igen. Det giver et kick, at man har leveret varen,” forklarer hun.

Svært rent økonomisk

Spørger man de to, hvorfor et lillebitte amatørteater som Stavtrupscenen stadig eksisterer så mange år efter opstarten, lyder svaret fra Henning Lindberg, at det blandt andet skyldes stedets brede repertoire.
Han lægger dog ikke skjul på, at scenen rent økonomisk kun “lige hænger i med neglene,” som han udtrykker det.
Den tidligere formand vælger dog at se dette fra en positiv vinkel.
“Det betyder jo, at vi aldrig kan tillade os at hvile på laurbærene.”