Fortsæt til indhold

Tre røvere huserer i Bering

Bering Amatør Teater er klar med stykket Folk og Røvere i Kardemomme By

Samfund
Arkiv

December er familiens tid, og derfor byder Bering Amatør Teater inden for til ægte familiehygge. I et julepyntet forsamlingshus præsenterer teatret den legendariske familieforestilling: Folk og Røvere i Kardemomme By.
I Kardemomme By, ånder der altid fred og idyl. De eneste, der spolerer freden, er de tre røvere Kasper, Jesper og Jonathan, som politimester Bastian ikke tør arrestere, da de har en løve som kæledyr. Men en dag kommer de på dybt vand, da de røver den strikse Tante Sofie. For hun sætter dem på plads og tvinger dem til at vaske sig.
Forestillingen er fyldt med velkendt musik for både børn og voksne og indeholder blandt andet Røversangen og Papegøjesangen. Det er helt tilladt at synge med under forestillingen og generelt lover teatret stor publikumsinddragelse og masser af grin, samt smil.
Forestillingen har premiere 1. december klokken 19.30. Halvdelen af forestillingerne er allerede udsolgte, så man skal skynde sig for at sikre sig billet, skriver Bering Amatør Teater i en presseforestilling.