Juletræet tændes i Hinnerup på Black Friday
Ny udsalgs-tradition og den helt traditionelle forenes på fredag
Kian Johansen
Snart er det tid til julehygge og godteposer i Hinnerup.
Hinnerup Handel arrangerer som sædvanligt den traditionelle juletræstænding midt på torvet.
I år sker det fredag 24. november, samme dag som den nye udsalgs-tradition, Black Friday.
I den forbindelse holder ”byen” åbent til kl. 21.00, med masser af gode tilbud.
Hinnerupgarden og julemanden gør klar fra 16.30, mens selve juletræstændingen foregår 17.15. Der er efterfølgende godteposer til alle børnene.