Fortsæt til indhold

Er vejsagen en god sag?

Samfund
Kian Johansen

Sagen om privatisering af vejene begyndte allerede i 2010, da man, hårdt presset af et 100 millioner kroners underskud i kommunekassen, var ude at lede efter egnede besparelser.
Anført af daværende udvalgsformand i Teknik- og Miljøudvalget, Charlotte Green (K) blev sagen ført frem i byrådet, og man besluttede at få harmoniseret de kommunale veje. Besparelsen ville være på omkring 1,3 millioner kroner årligt, når den var rullet ud, lød forventningen.
Først efter 2016 begyndte borgerne for alvor at interessere sig for sagen, da det gik op for dem, at de rent faktisk kom til at hænge på vejene.
Efter stærkt pres fra især ejerne af ejendomme i det vestlige Favrskov, gav politikerne efter tidligere på året.
Det var SF's Bjarne Andersen, Enhedslistens Peder Meyhoff og Konservatives Lars Storgaard, der først fik sagen igennem i byrådet. I det første stykke tid fastholdt de andre partier den musketer-ed der var indgået i byrådet om, at alle byrådspartier stod bag beslutningen.
Venstre var det første af de to store partier der brød eden og til sidst måtte socialdemokraterne følge efter.
Status er nu, at man vil vende harmoniseringen rundt.
Det betyder i et eller andet omfang, at de tidligere private veje, især i det østlige Favrskov nu skal kommunaliseres, eller i det mindste stilles lige med de forhold man har på en kommunal vej.
Det er her, at det næste slag om vejsagen skal slås.
For hvordan gør man det?
Og hvor mange timer skal forvaltningen bruge på at gøre det klar til at blive rullet ud.

Flemming Nørgaard. Gruppeformand for Venstres byrådsgruppe. “Vi kunne se en afdeling der lå underdrejet på grund af vej-sagen og på et tidspunkt ikke kunne lave andet end at håndtere den. Det undrer mig, at en borgmester ikke greb ind. Der er samlet set brugt mange ressourcer på det.” “Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Venstre har været internt splittet i denne sag. Jeg skal rose især Kurt Andreassen (udvalgsformand i Teknik-og Miljøudvalget, red.) for loyalt at have fulgt byråds-beslutningen, selvom han var imod sagen fra begyndelsen.”
Lars Storgaard. Konservatives medlem i byrådet. “Jeg er glad for, at både Venstre og Socialdemokraterne fulgte efter, da vi besluttede os for at stoppe oprivatiseringen. Lige nu det store spørgsmål hvordan vi harmoniserer. For der er vi heller ikke helt enige i, hvordan vi skal gøre det.”
Billedtekst 1 Feuipis adiam veliquamet, vendrem diam velessit iliquate dio elit estrud tate tincilla conse
Billedtekst 1 Feuipis adiam veliquamet, vendrem diam velessit iliquate dio elit estrud tate tincilla conse