Integration af flygtninge – er vi ambitiøse nok?

Flygtningedebatten kører – både lokalt og nationalt. Ligeledes er det også et varmt emne, når vi holder møder i Arbejdsmarkedsudvalget.
På det seneste møde skulle vi fastlægge mål for det antal flygtninge, der i 2018 skal i job eller uddannelse. Indstillingen til Økonomiudvalget lyder på, at 50 flygtninge skal i job eller uddannelse heraf minimum en tredjedel kvinder. Lykkes det at nå dette mål, har vi stadig omkring 200 flygtninge (plus dem, der kommer hertil i 2018), der er udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
På samme møde besluttede vi at sætte fokus på nedbringelse af flygtninges fravær til sprogundervisning. Det er et vigtigt element i integrationen, at flygtningene får lært at tale dansk. Der bliver nu ansat en sygeplejerske, der får til opgave at følge op på sygefraværet med en forventning om, at det vil kunne halvere sygefraværet. Men selv med en halvering af sygefraværet, vil det samlede fravær stadig være omkring 25 procent, hvilket selvfølgelig er alt for højt.
Vi har godt nok aftalt, at der også skal gøres en indsats for at nedbringe øvrigt fravær, men der er lang vej, før vi når et acceptabelt niveau. For hver 10 flygtninge, der bliver selvforsørgende, frigør vi minimum to millioner kroner, som vi kan bruge på for eksempel velfærd, samtidig med, at flygtningene bliver en del af vores samfund og får noget at stå op til hver dag. Eller sagt med andre ord: 200 flygtninge på passiv forsørgelse binder minimum 40 millioner kroner, som vi i stedet kunne bruge på velfærd.
Der er derfor god grund til at være ambitiøse, når vi sætter os mål for integration af flygtninge. Vi skal stille krav til flygtningenes evner til at kunne tale dansk og til at forstå det danske samfund og den danske kultur. Det vil være et fokuspunkt for mig i den kommende byrådsperiode – til glæde for alle parter.