Advent ...

1 – 2 – 3 – 4 – dagene og ugerne tælles op til jul. Hver dag åbnes en ny låge i julekalenderen, spændingen stiger og børnene får det mere og mere som i ”Skillema-dinka-dinka-du: bare det altså snart var jul, kan ikke vente”. Der tændes kalenderlys og følges med i TVs julekalendere, bages julesmåkager og købes ind. Man skriver ønskesedler og har måske hemmeligheder for hinanden – nissen er på spil...!? Hvis altså ikke man er så voksen og har så travlt med at få det hele færdigt, at man slet ikke rigtigt når at vente på og forvente ”det, som skal komme”, hvad ordet ”advent” egentligt betyder. I adventstiden læses der op fra Profeten Esajas, der beskriver forventningerne til den fredsfyrste, der skal komme. Og de sidste to søndage i advent hører vi om Johannes Døber, der blev regnet som den, ”der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne! Efter mig kommer han, som er stærkere”. Sådan er adventstiden en forventnings tid, hvor man forbereder sig. Forbereder sig på jul, på fred og på glæde, på det, der skal komme.

Ønskesedlen

Normalt overlader vi det med ønskesedlen og forventningerne til børnene. Men der er måske også nogle voksne, der har ønsker og forventninger til det, der skal komme. Ikke så meget til BR eller Toys’r’us, men til noget, som kan forny livet, gi’ os et nyt arbejde, et nyt håb eller et nyt indhold i livet. Eller måske noget, der kan løse klimaproblemerne, begrænse flygtningestrømmen, afhjælpe krig og uretfærdigheder, sult, nød og fattigdom i denne verden. For verden er jo også fuld af problemer, hvad enten det handler arbejdet, ens private situation, helbredet eller noget andet. Mange familier bliver skilt og nogen lider af stress, depression, psykiske eller fysiske sygdomme. Andre igen føler sig bare ikke elsket eller værdsat og sådan kan livet sommetider være trist og mørkt, ensomt og benhårdt. Så ønskesedlen til vor Herre er lang: Kom! Hjælp os! Gør noget ved verden – giv os fornyet håb og kræfter til at kæmpe videre. Lad julen komme! Lad året vende! Giv os noget, der lyser op i denne verden, for nogle gange er her bare så mørkt. Giv os ”solhverv for hjerterne bange”, som det hedder i julesalmen: Kimer i klokker. Nok kom der ”fred til jord” med Jesusbarnets fødsel, men det afskaffede bare ikke denne verdens problemer. Det var ”Himmelens fred med Guds Ord”, som kom til jorden og skabte fred i vores bange og ængstelige hjerter.

Gaven

En sådan fred, en sådan glæde, en sådan fornyelse af livet kan stadig skabes i vore hjerter, hvis vi vil lade det komme. Hvis vi tør lade det, der skal komme, komme. Hvis vi vil åbne vore hjerter mod lyset, mod solhvervet, mod freden, mod glæden. For kun med åbne hjerter – kun med ønsket og forventningen – kan vi tage imod den gave, som Gud giver os. Det er det børnene har. Det lyser ud af øjnene på dem. Måske kan vi voksne lære lidt af dem og bruge adventstiden til at ønske og vente, at julens budskab om fred og glæde, som et lys i mørket og med fornyet håb også kan komme til os. Således får dette himmelske budskab en chance for også at virke i denne verden lige her og nu midt i blandt os. Glæd dig - det er advent – forventningens tid.