Centerleder i AIK siger op
Afleverer skriftlig opsigelse på generalforsamling, hvor der blev valgt ny bestyrelse
AIK - Auning Idræts- og Kulturcenter - har fået en ny bestyrelse på en ekstraordinær generalforsamling tirsdag aften.
Og fra maj 2018 skal AIK også have en ny centerleder, idet Henrik Johansen lukkede aftenens møde med af aflevere sin skriftlige opsigelse til et af de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, Bent Brix, der også er formand for et af de to ejerselskaber, Svømmehallen A/S.
Forinden var Henrik Johansen kommet med at langt og meget personligt indlæg, hvor han gav udtryk for sin dybe skuffelse og frustration over det, som han kaldte for “en farce uden lige”.
En god dels af hans direkte og inddirekte kritik var rettet mod de to ejerselskaber - AIF-Hallernes Fond og Svømmehallen A/S.
Kritikken gik blandt andet på manglende visioner for AIK.
sssss
Og så kom han ellers med et stort og visionært katalog for ønsker for AIK, ønsker som han så ikke selv kommer til at føre til dørs.
Centerlederens skriftlige opsigelse kom som lidt af et chok for langt de fleste af de omkring 25 fremmødte.
Mange var tydeligt dybt berørte rent følelsesmæssigt over Henrik Johansens udmelding om hans snarlige farvel til det AIK, hvor han har været anerkendt som en meget en dygtig og højt respekteret leder, og sammen med blandt andet sin hustru Madeleine, har høstet megen ros og anerkendelse for den store indsats, der har gjort AIK til et center i absolut topklasse.
Valg af nye medlemmer til bestyrelsen kom med centerlederens opsigelse til at stå en smule i skyggen, selv om det var det som generalforsamlingen ellers handlede om.
At finde tre nye til bestyrelsen, efter Henning Millard, Finn Ellegaard og Carsten Enemark for en måneds tid siden stillede deres mandater til rådighed.
Det skete blandt andet med den begrundelse, at der ikke længere var den nødvendige tillid fra de to ejerselskaber til driftsselskabet AIK`s bestyrelse.
Valg til ny formand blev Uffe Hjorth, formand for AIF-Hallernes Fond, mens Ole Beering, fra Svømmehallen A/S sammen med Bent Brix blev valgt som nye bestyrelsesmedlemmer.
Formandsvalget gælder kun frem til den ordinære generalforsamling til foråret mens de to bestyrelsesmedlemmer først er på valg i 2019.