Landsholdsspiller besøgte HSK
sport Den danske landsholdsspiller i basketball Thomas Lærke besøgte forleden hallen på Favrskov Gymnasium, hvor han mødte hen mod 100 forventningsfulde børn. “Det er rigtig dejligt, at en spiller af den kaliber vil gæste HSK Basket. Vores strategiske samarbejde med Bakken Bears, som vi har taget hul på denne sæson, åbner nogle rigtig spændende muligheder, og det her er en af dem,” skriver formanden for HSK Basket, Thomas Møller, i en pressemeddelelse. Thomas Lærke var i hallen i cirka tre timer, hvor han nåede han at træne alle aldersgrupper fra U10-drenge og -piger og helt op til sidste års pokalvindere på U16-holdet.
International karriere
Særligt Thomas Lærkes historier, om hvor meget han trænede som barn, og at han nu træner fire-seks timer om dagen, mens han får løn for det, gjorde stort indtryk - særligt på de mindste. Landsholdsspilleren har tidligere spillet i USA, Spanien og på Bakken Bears’ mesterskabshold. jbe