Fortsæt til indhold

Lokal musiker udgiver to cd’er

Samfund
Af Søren Andersen

GRENAA: Kent Jakobsen griber tit guitaren og giver et nummer eller to på Kruset i Grenaa, så den lokale musiker er på hjemmebane, når han fredag 15. december klokken 21 præsenterer to cd-udgivelser.
For nyligt udgav han singlen “Helena”, der også indeholder sangen “Når jeg har en ven som dig” - og nu, hvor vi er inde i juletiden, udkommer sangen “Forlængst engang i Betlehem”.
Kent Jakobsen er ikke ukendt med at udgive plader. Den første så dagens lys i år 2000 og senere fulgte et album, som formentlig snart følges op af endnu en samling sange.
De nye titler er indspillet i Marco Sound i Nordjylland.