Madindsamling blev en succes
velgørenhed Lørdag 2. december samlede Lions Dagmars Kilde og Lions Hinnerup dagligvarer ind foran SuperBrugsen i Hinnerup, og det blev ifølge en pressemeddelese fra Lions en stor succes.
2.000 kr. mere end 2016
Jørgen Mathiesen fra ’Del Maden’ stod for uddeling af de indsamlede varer til socialt udsatte, og han kunne lave 61 poser til en skønnet værdi på hver omkring 200 kr., altså en samlet værdi på mere end 12.000 kr., hvilket er cirka 2.000 kr. mere end sidste år. Poserne omdelte han til glade børnefamilier, men også par og enlige blev tilgodeset. Jørgen Mathiesen fortæller: ”Poserne vakte begejstrede udbrud, såsom tusind tak, sikke en dejlig overraskelse, ren luksus, det falder på et tørt sted,” skriver han. ”De mennesker, vi mødte foran SuperBrugsen tog virkelig pænt imod os,” fortæller Lissi Jensen fra Lions Dagmars Kilde og fortsætter: ”Der var givere i alle aldre, der gav både små og store bidrag”.jbe