Uniformers tiltrækningskraft
Der forekommer mange beretninger om, hvordan danskernes forhold var til den tyske besættelsesmagt i ”de fem forbandede år”. Mange af disse stemmer ikke altid med det, jeg selv oplevede som dreng født i 1930 i provinsbyen Thisted, hvor vi havde rigelig lejlighed til at møde de tyske soldater.
Det var et fåtal af danskere, der meningsmæssigt var på den tyske side, vel under fem procent af den danske befolkning. Selv de handlende, som kunne tjene på salg til fjenden, hadede dem, og hvis mammon havde for stort tag i dem, skulle de nok få det at vide eller mærke.
Omkring 10 tusinde tyskerbørn blev født med danske mødre i de fem år – nok uforståeligt for mange. Hvordan kunne danske piger være venner med fjenden? Det har altid været sådan, at man godt kunne acceptere den enkelte person, skønt man hadede den samme nations handlemåde og befolkning under ét. ”Han er jo ikke nazist, men er tvunget til at være soldat, og han hader krigen”, lød det tit, når man kom til at stå overfor den enkelte. Det viste sig jo, at han var høflig og velopdragen og havde følelser som en selv. Hvis han så tillige var en venlig fyr i en flot uniform, kunne et pigehjerte let komme i brand.
Tidligere forstander ved den danske højskole i Jaruplund i Sydslesvig var som tysk statsborger tvunget med i krigen, og han fortæller, at de blev behandlet godt af den russiske befolkning. I en venlig tone spiste de i private hjem, mens samme personer kunne være frihedskæmpere om natten og beskyde de tyske stillinger.
LÆS OGSÅ: Blog: Slå svigt, skuffelser og fiaskoer ihjel med venlighed
Min familie kom sammen med en anden familie næsten hver søndag. Den var absolut mod tyskerne, men en dag, hvor vi skulle besøge dem, blev vi modtaget af manden, som forklarede beklagende, at der sad en tysk soldat og skulle drikke kaffe med os. Datteren Karen Marie var blevet forelsket i ham, og hvad gør man? Smide datteren ud var nok ikke fornuftigt, og hun ville gerne prøve det tysk, hun havde lært i realskolen. Hun var kun kæreste med ham i få måneder, men da befrielsen kom den 5. maj, blev hun hentet og ligesom andre, der havde set for venligt til værnemagten, bragt til forhør i realskolens bygning. Jeg stod ligesom mange andre af byens børn og unge og hujede ad disse landsforrædere, som vi kaldte dem, da de på åben lastvogn blev kørt gennem den tilstødende Bisgaardsgade. Karen Marie blev forhørt og spurgt om, hvorfor hun havde kommet sammen med en tysker. Da hun forklarede, at hun var blevet forelsket i ham, fik hun dagen efter lov til at gå hjem. Hun fik ikke klippet håret af eller blev straffet på anden vis, som man har hørt skete i de større byer.
Jo, uniformer har stor magt – især over unge piger. Om det så er en politiuniform, en postuniform eller blot en spejderdragt, så imponerer det og giver bæreren en vis prestige. Han/hun er med i et fællesskab. Det er vel også derfor, visse unge mænd lader sig dupere til at blive indrulleret i en bande med et rygmærke, skønt de derved risikerer at blive kriminelle.
Uniformer og det fremmede har også i dag et tag på os, uanset hvor det kommer fra. At bedømme alle ud fra helheden forhindrer ikke, at man kan falde for det enkelte menneske, når man opdager, at han/hun er ligesom en selv.
https://campaign.leadfamly.com/campaign/view/campaign/3874