Fortsæt til indhold

Advent nærmer sig hastigt ...

Samfund
Arkiv

I Voldum og Rud Sogne er det nu ganske vist, at vi er ved at være tæt på adventstiden - og dermed julen. I denne uge fejres den kommende højtid med to forskelligartede begivenheder: en adventskoncert med et kvindekor og så - naturligvis - en festgudstjeneste på første søndag i advent.

Salmer til pop

Onsdag 29. november klokken 19 i Voldum Kirke skydes advent i gang med en korkoncert. Kirken får besøg af kvindekoret Politisirenerne, som består af 25 sangere fra Østjyllands Politi. Koret blev startet i 2008 og byder på et bredt repertoire, både klassisk og rytmisk - fra salmer til pop - fra B. S. Ingemann til Beatles.
Søndag 3. december klokken 13.30 i Voldum Kirke fejres 'kirkens nytår' med en eftermiddagsgudstjeneste, hvor man skal høre om Kristi komme og synge adventssalmer.
Efter gudstjenesten serveres der - traditionen tro - gløgg og æbleskiver i Voldum Kirkehus. Alle er ifølge en pressemeddelelse fra kirkerne velkomne.jbe