Fortsæt til indhold

Stor satsning på fodbold giver pote for UCS10

UCS10' store satsning med fodbold er en stor succes. 30 elever på elitefodboldlinjen har fået individuel og holdmæssig succes

Samfund
Arkiv

For første gang i UCS10s historie har man valgt at have et større fokus på både de individuelle samt de holdmæssige kompetencer.
Hele 10 lektioner om ugen står der fodbold på skoleskemaet, og det har tydeligt givet pote, at en tredjedel af elevernes skema har fokus på den runde kugle. Det konstaterer USC10 i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: UCS10 elev scorede DK mål
Rent træningsmæssigt har eleverne ugentligt tre morgentræninger på kunstgræsbanen på fælleden, samt to-tre træninger med fokus på atletisk- og smidighedstræning.
Samtidig med træninger hjemme i den lokale klub har spillerne oplevet en stor fremgang både på det tekniske, det individuelle taktiske men i den grad også på det fysiske.
Den skadesforebyggende træning har gjort, at næsten samtlige elever har været total skadesfri i de første 5 måneder af UCS10 Elitefodbold forløbet.
Samtidig med træningerne deltager UCS10 Elitefodbold også i den landsdækkende skoleligaturnering med både et A- og et B-hold.
Det har resulteret i flotte sejre for A-holdet over blandt andre Laursens Realskole, SINE og senest Hjemly Idrætsefterskole, som havde U17 assistentlandstræner Morten Bisgaard som ansvarlig. Der var stor ros til UCS10'erne for deres indsats.
cns