Julestemning i den gamle mølle
Arkiv
Søndag 3. december kl. 10-16 kan man igen opleve stemningsfuldt julemarked på Gl. Rye Mølle med gaveboder og arbejdende værksteder. Her kan man bl.a. se træskomageren lave julemandens træsko.
Læs også: Juleaften på Hotel Ry trækker mange frivillige til
For børnene er der nissejagt med præmier, eller kan man tage et julefoto af børn og voksne i møllens nissemiljø.
I boderne er der blandt andet trælegetøj, glaskunst, lædervarer, strik og filt, æblecremer, dekorationer, nisser og juleting, lokale krydderurter til snaps og Ry Lokalarkivs nye kalender.
Til den søde tand sælges gløgg og æbleskiver, hjemmebag, kakao, kaffe m.m. i møllens café. Gratis adgang.
jesl