25 fyldte indkøbsposer til kvindekrisecentret
Arkiv
Soroptimist International Hillerød samlede 9. december ind til Kvindekrisecentret i Hillerød.
Det skete ved Ullerød Brugs, hvor kunderne købte gaver ud fra den ønskeseddel, som foreningen havde fået fra kvinderne på centret.
Det blev til ænder med tilbehør, ris, kirsebærsovs, strømper, legetøj, frugt, slik med meget mere, som blev lagt i deres kurve ved udgangen.
25 fyldte indkøbsposer samt et ægtepars ekstra legetøjsgaver og en babylift blev kørt til Kvindekrisecentret i Hillerød, som takkede for alle gaverne og glædede sig til at holde rigtig julefest med beboerne, for Soroptimisterne.