Grønlund giver storkommunen karakter

Jens Grønlund (V), der har siddet i byrådet i 32 år og været borgmester i 12 år - først i Galten Kommune, så i den første periode i den nye store Skanderborg Kommune - han havde sit sidste hverv på valgdagen som valgstyrer i Galten Hallen.
LÆS OGSÅ: 10 år efter kommunalreformen - Er storkommunen en succes?
67-årige Jens Grønlund stillede nemlig ikke op ved dette valg, og ved nytår slutter han sin lange politiske byrådskarriere.
“Og jeg har ikke fortrudt. Det er den rigtige beslutning for mig, og det er fint, at der kommer andre til,” siger han.
På valgaftenen stillede UgeBladet de samme spørgsmål til Jens Grønlund, som vi stillede en række borgere på valgstederme

Er storkommunen lykkedes

Er det lykkedes at skabe en sammenhængende kommune i nogenlunde balance i de 10-11 år, Skanderborg Kommune har eksisteret?
“Jeg mener, reformen var nødvendig, og at det er lykkedes at skabe en stærk og rigtig kommune. Der er ingen nødlidende og meget er lykkedes,” siger Jens Grønlund.
Men... man kunne også forestille sig meget, der var anderledes, siger han.
“Der sker noget, når man går fra at være en mindre organisation til at blive stor. Blandt andet for hvordan borgerne oplever, at de er tæt på og bliver inddraget. Vi gør meget for at inddrage borgerne i Skanderborg Kommune. Men borgerne i de gamle kommuner kendte i højere grad politikerne i byrådet. Så at skabe ejerskab, det er en ny udfordring,” siger han.

Flere specialister

Samtidig er organisationen blevet større.
“Vi havde en ide om, at vi ville prøve at undgå den 'tilsanding', vi så i de gamle købstadskommuner og som det gamle Århus Amt blev beskyldt for,” siger Jens Grønlund.
“Men det er ikke lykkedes det hele. Før havde vi ansat mange generalister i kommunernes administrationer, vi er gået til specialister. Og vi har fået en mere perfekt sagsbehandling, men også flere sagsbehandlere i de enkelte sager, fordi en sag ofte skal forbi flere, og det giver længere sagsbehandlingstid. Det ser vi for eksempel i byggesager,” siger han.
Han peger på, at kommunalreformen også var en opgavereform, hvor kommunerne fik overdraget specialiserede opgaver fra amterne.
“Det er områder med stor kompleksitet, og konsekvensen er, at nogle ting er lidt mere omstændelige,” siger han.

Et blandet billede

Så billedet af kommunerne før og efter er efter Jens Grønlunds vurdering ikke bare sort-hvidt.
Er det lykkedes at skabe en rimelig balance mellem servicetilbudene i de forskellige geografiske områder i storkommunen?
“Det er svært at sige. De tidligere fire gamle kommuner var ikke nået lige langt, nogle havde lagt asfalt på vejene, andre bygget skoler, mens andre var nået knap så langt ved sammenlægningen. Men der er ingen områder, der er helt udenfor af de gamle kommuner,” vurderer Jens Grønlund.
“Men det er en anden verden for de gamle hovedbyer og også for landsbyerne. Man skal gøre mere for at gøre opmærksom på sig selv og være dagsordenssættende. Det skal lokalsamfundene vænne sig til,” siger Jens Grønlund.