Fotos fra verdens skyggeside

En sjælden gang åbner jeg en bog, som jeg har mest lyst til at lukke hurtigt igen. Men jeg kan ikke. 'Shadowland' af Jan Grarup er en sådan bog.
Er det så en oplevelse. jeg kan anbefale? Ja - men du skal ikke være for påvirket af vintermørket. Det er en følelsesladet bog. Lige fra forordet af Dalai Lama til de frygtelige billeder fra verdens krigshærgede brændpunkter, naturkatastofer og hungersnød.
Men har vi ikke set det hele før? TV's sendeflade er fuld af disse historier, og kan vi kapere mere? Behøver vi billeder af katastrofer i stort format på glittet papir? Vi ved, at verden er ond.
Det tror jeg, vi behøver! I en verden hvor mængden af digital information og fotos stiger eksponentielt, har vi behov for fastholdelse - også i verdens ondskab. Ellers ender vi med en ligegyldig distance til verdens alvor. Der er fotojournalistikkens styrke og mulighed.
Men dystert - det er det. Fotos fra Darfur, Irak, Hebron, Rwanda, Kosovo og Sierra Leone er ikke muntre. Motiverne er grumme og beskriver død, lemlæstelse, fattigdom og mennesker i den yderste nød.
Samtidig er billederne så teknisk veludførte, at jeg bare må bladre endnu en side. Det er effektfuldt. For vi ved det jo godt. Verdens ondskab er derude. Men til daglig lukker vi vores dør og lever videre i velfærdsdanmark.

En sort/hvid balancegang

Den dør sparker 'Shadowland' op. Med æstetiske fotos som får elendigheden til at træde frem. Det er en balancegang.
Graup har medtaget fotos fra 11 katastrofer hvoraf ni er menneskeskabte. Det faktum kan man så fundere over, imens man bladrer igennem en tyk, veltilrettelagt bog med velkomponerede og teknisk set meget vellykkede sort/hvide fotos.
Farvernes distraktion er væk, men æstetikken desto flottere. Kan man tillade sig at skildre verdens gru sådan?
Det er ikke æstetik det hele. Grarup er fotojournalist, og derfor er de mange fotos også ledsaget af en forklaring som beskriver konteksten.

Ideen er ikke ny

Fotojournalistikken har rod tilbage til Krimkrigen i 1853, hvor den rumænske maler og fotograf Carol Szathmari rapporterede. Gennembruddet for genren kom først i 1925 med Leicas opfindelse af 35 mm-kameraet, der gjorde kameraudstyret mobilt.
Den kendte sammenslutning af fotografer - Magnum - er fuld af eksempler på fotografer, som dokumenterer(ede) verdens brændpunkter med stor alvor, men også en udpræget æstetisk tilgang. F.eks. William Eugene Smith og Don McCullin.
Nyhederne er fulde af fotos; Sjove, dystre, vedkommende og ligegyldige. Fotos med kort eller længere levetid. Grarups fotos hører til de sidste. Hvad har det med biblioteket at gøre?
Bortset fra det indlysende at biblioteket naturligvis tilbyder adgang til Grarups bøger, så er det også på biblioteket, du får muligheden for fordybelse, reflektion og reaktion.
Muligheden for at du i en verden af stadig skiftende indtryk kan stoppe op, tage en bog ud af reolen og lade dig forfærde, men også reflektere og blive klogere på verden.
Ligesom fotojournalistikken sørger biblioteket for at tilgængeliggøre historier fra den store verden Det handler om dokumentation, om formidling og om at verdens katastrofer ikke bliver glemt. Her har en bog som 'Shadowland' en vigtig funktion, her har fotojournalistikken en mission og biblioteket understøtter dette.
Grarup er i øjeblikket aktuel med en endnu større og ligeledes velanmeldt udgivelse 'And Then There Was Silence'.
Selvom man mest har lyst til at lukke bogen hurtigt igen, så må vi insistere på, at også skyggesiderne fortjener vores opmærksomhed og plads på hylderne.