Renosyd indfører ny betalingsform for virksomheder
Fra første januar får virksomheder mulighed for at betale per gang, når de besøger Renosyds genbrugspladser. Samtidig indfører Renosyd nummerpladegenkendelse for erhvervsbiler.
LÆS OGSÅ: Anebjerg Skov er renset for asbest og byggeaffald
”Det har været højeste prioritet, at modellen giver en nem og fleksibel adgang til alle Renosyds genbrugspladser. Det er blandt andet et ønske fra håndværkere fra andre kommuner, der måske kun har et enkelt besøg om året,” fortæller Renosyds chef for Michael Nørgaard, og fortsætter:
”Samtidig har vi lagt vægt på, at vores faste kunder fortsat har adgang til pladserne til en overkommelig pris”.
Det har længe været et ønske fra erhvervslivet, at der blev åbnet for adgang til Renosyds genbrugspladser, uden at der skulle betales for et års abonnement. Fremover vil en tur på genbrugspladsen for firmaer koste 160 kr. ekskl. moms.
Virksomheder der benytter pladserne flere gange tilbydes abonnementsordninger til en fordelagtig pris. For privatkunder ændres intet.