Gratis juleaften for alle
Skal du eller nogen du kender sidde alene juleaften? Så er her et tilbud. Og så er det tilmed gratis
Julen står for døren. Og har du endnu ingen planer for, hvor du skal holde din jul, så er her et forslag.
Den charmerende Kildegaard byder nemlig på jul for alle, der har lyst til at deltage i en hyggelig fælles jul. Arrangementet er gratis, da det er støttet og båret af frivillige kræfter med julehjerterne på rette sted. Der er plads til 50-60 børn og voksne – og der bliver sørget for det hele. Også gaver til børnene. Så man skal endelig ikke medbringe gaver selv.
Juleaftensarrangementet starter med eftermiddagshygge fra kl. 14.00, herefter følger enten skovtur med juletræsjagt eller indendørs klippe-klistre-hygge og borddækning efterfulgt af den traditionstro juledans om træet og gaver til børnene. Og så er det tid til den klassiske julemiddag. Julelysene pustes ud ved 22-tiden og herefter køres gæsterne hjem.
Mangler du nogen at holde jul med, kniber det med at få pengene til at række til, er du ny i Danmark eller vil du bare gerne prøve gerne en anderledes jul, så tøv ikke med at melde dig til dette julehjertevarme arrangement.
Tilmelding og yderligere information fås ved henvendelse på tlf: 48707153 eller 22552850, eller på mail: katrine@kildegaard-tisvildeleje.dk