Fortsæt til indhold

Talbot vil gøre Danmark ’great’

Samfund
comedy

grenaa Det seneste års tid har Simon Talbot boet i Los Angeles i USA. Her har han jagtet et amerikansk gennembrud, og det har gjort ham klogere på både amerikanere, politik og comedy. Nu vil han bruge erfaringerne og oplevelserne til at ’Make Denmark Great Again’. 12. oktober 2018 kan han opleves i Pavillonen i Grenaa med sit nye comedy-show, og forsalg af billetter er begyndt. Showet handler om de sjove modsætninger, der er mellem danskere og amerikanere - og så gør Simon ifølge en pressemeddelelse én gang for alle op med den danske jantelov. Kan vi lære noget af de altid selvsikre amerikanere? Får man overhovedet noget ud af at jagte sine drømme? Og hvorfor ser præsident Trump så underlig ud? Simon Talbots show vil byde på videoklip fra hans amerikanske eskapader, der blandt andet tæller optrædener i både taco-shops og på comedy-clubs. Showet ’Make Denmark Great Again’ har premiere 13. september 2018 på Bremen Teater. jesl