Fortsæt til indhold

Alene juleaften? Der er stadig ledige pladser ...

Skynd dig at tilmelde dig Juleaften i Fællesskab, hvis du skal nå at få en stol

Samfund
Lars Norman Thomsen

Dette års vindere af en Syddjurs Award 2017 for et godt og uegennyttigt initiativ til gavn for mange mennesker, George Kroer, Thorsager, og hans faste makker, Pernille Busch, Skanderborg, er atter klar med et flot juleaftenstilbud til de mennesker i lokalområdet, der har udsigt til at skulle sidde muttersalene juleaften.
Duoen arrangerer igen juleaften for enlige og ensomme, Juleaften i Fællesskab, 24. december i Rotary Røndes lokaler på Hovedgaden 41.

Koster 50 kroner

Tilmeldingen til en traditionel juleaften fra klokken 18 til 23 sammen med andre, der også var henvist til en aften med sig selv som samtalepartner, er for længst gået i gang, og mange har allerede reflekteret positivt på den fine invitation, fortæller Pernille Busch.
Der er få pladser tilbage, så det haster med at blive tilmeldt.
Den lokale kok Peter Frew Jakobsen har atter sagt ja til at trylle en god og traditionel julemiddag frem med alt, hvad hjertet kan begære.
Arrangørerne har fået donationer fra blandt andet Rotary Rønde, lokale virksomheder, butikker og privatpersoner.
Tilmelding sker til Pernille Busch på telefon: 20860178.