Fortsæt til indhold

Bottke og Krogh er ikke helt ude

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

Christina Bottke (V) stillede ikke op ved byrådsvalget denne gang, og hun stopper derfor som byrådsmedlem og som formand for Socialudvalget ved nytår.

Det samme gør Jan Krogh Rasmussen (S), der stillede op, men ikke blev valgt.


LÆS OGSÅ: Ole Drøgemüller besøgter byrådet


Da byrådet fordelte de politisk udpegede poster for de næste fire år, fik de alligevel begge en rolle at spille fremadrettet.

Christina Bottke er en af dem, byrådet udpeger til at sidde i Bevillingsnævnet, ligesom hun fortsætter som medlem af bestyrelsen for Skanderborg Gymnasium.


Jan Krogh Rasmussen blev valgt som formand for valgstyrerne i Virring Hallen ved folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til EU-Parlament.


Jonna Frausing Poulsen (DF), der ikke opnåede valg, er udpeget til at være formand for valgstyrerne på Stjær skole.


Og Linda Andrea (LA), der heller ikke blev valgt, er udpeget til at være suppleant i bestyrelsen for Erhvervsudviklingsselskabet Kildeberg.