Klamme toiletter og dårlig tissekultur

En ny undersøgelse, 'Masseeksperimentet 2017', viser, at en fjerdedel af alle elever aldrig bruger skolens toiletter, og at det kan have store konsekvenser.


Undersøgelsen viser nemlig en klar sammenhæng mellem inkontinens hos børn og dårlige forhold på skoletoiletterne.

LÆS OGSÅ: Nattisseri giver ringere livskvalitet


Blandt de elever, der holder sig skoledagen lang for at undgå at benytte skoletoiletterne, er der en 50 procent øget forekomst af ufrivillig vandladning og forstoppelse.


”Vores mistanke er klart blevet bekræftet. Vi kan se en meget tydelig sammenhæng mellem børnenes utilfredshed med toiletterne og inkontinens, simpelthen fordi børnene går og holder sig. At holde sig er skadeligt for både blære- og tarmfunktion. Blæren bliver overstimuleret, hvis den ikke bliver tømt regelmæssigt,” siger Søren Rittig, der er professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.


I kølvandet på undersøgelsen har UgeBladet taget temperaturen på skoletoiletterne i Skanderborg Kommune.

Skal lære at gå på toilettet

Vi har set på de seneste tal fra Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse, og selvom der er stor variation, så er det generelle billede, at skoleeleverne giver skolettoiletterne dumpekarakterer. Over halvdelen af eleverne i 15 af Skanderborgs 18 folkeskoler er utilfredse eller meget utilfredse med toiletforholdene på deres skole.
Mest utilfredse med toiletforholdene er eleverne på Ejer Bavnehøjskolen, der er en del af Landsbyordningen Ejer Bavnehøj. Her når andelen af utilfredse elever helt op på 91 procent.


”Det er bestemt en problematik vi holder øje med og også noget, elevrådet har gjort opmærksom på. Vi arbejder med det på to niveauer. Dels forsøger vi at komme omkring toiletterne så meget som muligt med rengøringen.

Og dels tager vi ofte en snak i klasserne om, hvordan man går på toilettet, og at man skal gøre rent efter sig, så man forlader det i ok stand til de næste, der skal bruge det,” siger skoleleder Carsten Bojsen, og tilføjer:
”Vi har syv toiletter til 120 skolebørn. Nogle af dem er relativt nyrenoverede, mens andre har 25 år på bagen. De yngste af børnene kan have nogle uheld, de ikke selv er i stand til at rydde op efter. De større børn er bedre trænede. De kan godt klare at rydde op efter sig selv, men er også dem, der kan finde på for eksempel at lege med toiletpapiret. Begge dele er med til at få toiletterne til at fremstå ulækre.”

Nødvendigt med toiletkultur

På Virring Skole er utilfredsheden med skoletoiletterne også stor.
”Det er noget, vi har rigtig stort fokus på. Blandt andet har elevrådet lavet en kampagne, for at få eleverne til at være opmærksomme på, hvordan de selv efterlader toilettet. Vi har lyttet til børnene, for at høre, hvad de efterluser - det er noget med musik og med den måde, man lukker og låser dørene på. De vil gerne kunne sidde i fred og gøre det, de nu skal, uden at andre kan høre dem eller forstyrre dem. Det prøver vi at tage til efterretning,” fortæller skoleleder Jette Hedelund.


Toiletstandarden er ifølge skolelederen ikke helt så ringe, som eleverne giver udtryk for.
”Vi har konstant fokus på toiletforholdene og gør os umage med at holde dem pæne og rene. Og de er egentlig ret ok. I indskolingen bliver de gjort rene flere gange om dagen. Men der er mange om de fælles toiletter, og det kan de godt bære præg af. Derfor er det også helt nødvendigt også at se på kulturen omkring det at gå på toilettet,” forklarer Jette Hedelund.


”Eleverne skal forstå, at det er deres ansvar at rydde op efter sig selv og efterlade et pænt toilet. Men der er også noget i de fysiske rammer, som vi kan gøre noget ved.”

En god lokumsaftale

I den anden ende af skalaen ligger Knudsøskolen, hvor knap en tredjedel af eleverne er utilfredse med toiletforholdene.
”Jeg tror, at det betyder meget, at vi er en lille skole, hvor alle kender alle, og at vi gør meget ud af, at vi i fællesskab er ansvarlige for at holde skolen pæn og ren,” siger viceskoleleder Lone Diget.


”Og så har vi nogle knald dygtige pedeller. Kommer børnene og fortæller, at toiletterne er stoppet, så får vi det ordnet lige med det samme. Vi har også vores eget rengøringspersonale, som børnene kender, og det er medvirkende til, at børnene bedre husker, at de skal rydde op efter sig - også på toilettet. Det er noget, vi meget jævnligt tager op og taler med dem om,” forklarer hun.


”Vi sørger også for at informere forældrene, når vi ind imellem oplever dårlig toiletkultur. Så har vi en aftale om, at de skal tage en snak med deres børn om, hvordan man går på toilettet. Det er i høj grad med til at tage problemerne i opløbet,” understreger Lone Diget.