Min mors memoire

Da Svend Åge Mortensens mor, Anne Marie Mortensen, døde i 2006 arvede han hendes erindringsbog, hvor hun i hånden sirligt havde nedskrevet sine tanker og minder.
Om sin barndom i nøjsomhed på landet, om sin tid på Skanderborg Realskole hvor hun fik sin realeksamen, og om højskoleopholdet på Esbjerg Arbejderhøjskole.
LÆS OGSÅ: Erik Bottke vinder med historie om sit liv
Om tiden efter hun blev gift og fik børn, om livet som husmandskvinde før og under 2. verdenskrig, og om sin politiske vækkelse og engagement.
Anna Marie stillede blandt andet op til kommunalvalget i 1946 for Danmarks Kommunistiske Parti. Sidenhen var hun engageret i både Enhedslisten og SF, ligesom hun var aktiv i Folkebevægelsen mod EU.

En Skanderborg-krønike

”Min mor skriver om sine egne oplevelser og erindringer, men det er samtidig en historie med tråde ud til det lokalsamfund, hun var en del af. På den måde tegner hendes erindringsbog også et billede af livet på Skanderborg-egnen,” fortæller Svend Åge Mortensen.
”Ud over min mors håndskrevne erindringsbog har jeg også kigget på breve, hun har skrevet til veninder, og læst avisudklip og læserbreve, hun har skrevet. Og så har jeg for egen regning tilføjet nogle kapitler om hendes forældre, mine bedsteforældre,” forklarer han.
”Min morfar var murermester og en meget driftig herre, der nåede at opføre over 130 landejendomme og huse på Skanderborg-egnen. Det var blandt andet det, der gjorde, at han havde råd til at sende min mor på Realen. Min mor var præget af min morfars foretagsomhed og havde på mange måder arvet hans driftighed.”

Samlet for eftertiden

Selvom det er over 10 år siden, Anna Marie døde, er tanken om at skrive om hendes liv ikke ny.
”Bogen har været længe undervejs. Jeg har hele tiden haft lyst til at få de forskellige skriverier fra min mors hånd omskrevet og samlet for eftertiden. Jeg manglede bare en lejlighed til at gøre det.”
Den lejlighed kom da den tidligere arkivar på Skanderborg Historiske Arkiv bad Svend Åge Mortensen op at nedskrive navnene på personerne på et gammelt fotografi. Det gav ham blod på tanden til at komme i gang.
”Jeg er selv blevet meget godt tilfreds med resultatet, og det er dejligt, at bogen er blevet taget så godt imod. Mine egne børn er begejstrede over, at de nu ligesom har deres egen lille familiekrønike,” fortæller Svend Åge.
Hans egen lokalhistoriske interesse er vokset, mens han arbejdede med bogen. Undervejs har han overvejet at gå videre og nedfælde sine egne erindringer fra over 40 års virke som pædagog på Sølund.
”I den tid, jeg arbejdede på Sølund, har hele området været igennem en rivende og meget spændende udvikling fra Åndsvageforsorgen med spændetrøje og medicinering til inklusion og gåture i byen,” fortæller han. Det bliver dog næppe til en bog om den udvikling fra hans hånd.
”Nej, den historie har andre allerede skrevet, men hvem ved, måske er der andet, der fanger min historieske interesse.”