Fortsæt til indhold

Flere opgaver i Aarhus til Hørning-entreprenør

Lph Byg skal udvide Risskov Skole og bygge institution i Viby

Samfund
erhverv

I 2018 vil Aarhus Kommune være bygherre på i alt 29 byggeprojekter på området for skoler, uddannelse og forskning. Det mærkes hos Hørning-entreprenøren Lph Byg, som har specialiseret sig i institutionsbyggeri i Østjylland.

LÆS OGSÅ: Åben byggeplads i Højvangen


Inden året rinder ud, kan Lph Byg, der har strategisk fokus på institutioner og boliger i Østjylland, skrive hele to nye projekter i ordrebogen: Tilbygning til Risskov skole og byggeriet af den nye integrerede institution Onsholtvej i Viby.


“Selvom 2018 bliver året, hvor institutionsbyggeriet topper i Aarhus Kommune, vil der også fremover være fokus på vækst og trivsel både hos kommunen og i de enkelte institutioner. Vi glæder os til at levere nogle af de byggerier, der skal bidrage til byens fortsatte udviklingen og aarhusianernes fremtidig trivsel,” udtaler partner i Lph Byg Ole Hummeluhr i en pressemeddelelse.

Plads til flere elever

De nye boliger, som bygges i Bindesbøll-byen, forventes at give mange flere elever til Risskov Skole. Derfor udvider Lph Byg nu skolen med 900 kvadratmeter og et fjerde spor. Den samlede pris er knap 21 millioner kroner.


Risskov Skole fik i september bevilget pengene til den store udvidelse, som går i gang til marts.
Samtidigt gøres der plads til fritidsklubben i skolen, så elevernes fritidsliv kan smelte mere sammen med skolelivet.


Udvidelsen af Risskov Skole er tegnet af GPP Arkitekter. Om et års tid skal den nye bygning stå færdig med en moderne facade og lokaler, som lever op til Risskov Skoles pædagogiske mål.

I gang inden nytår i Viby

Risskov Skole er dog ikke det eneste sted i kommunen, som skal have plads til flere børn.
Allerede inden nytår går Lph Byg i gang med opførslen af den nye integrerede institution Onsholtvej i Viby som bygges i samarbejde med Regnbuen-Kontur arkitekter. jesl