DIS Vintercup er klar igen
Tredje juledag er der mulighed for at løbe julekalorierne af, når Gepard Juleløb begynder sin vintercup i Pilbrodal. Her er der mulighed for at løbe 6,4 eller 3,9 kilometer. Løbet bliver skudt i gang fra Stenhuset i Pilbrodalen klokken 11.
LÆS OGSÅ: Op på vægten: Nu kan du ændre din livsstil på en sjov måde
Vintercuppen er udviklet i et samarbejde mellem Skanderborg Firmaidræt, Gepard, Hylke Ungdoms & Gymnastikforening, Skanderborg Løbeklub og SIF Løbeklub.
7. januar skydes det andet løb, Hylke Vinterløb, i gang med start fra Hylke Multihus, mens det 21. januar er Skanderborg Løbeklub, som arrangerer det tredje løb, der har skiftet navn fra 'De 3 Søer' til '8660 Løbet' med start fra Birkevej 28 i Skanderborg.
4. februar er det SIF Løbeklub, som er arrangør af den sidste afdeling med Stilling Vinterløb.
Der kåres en samlet vinder efter de fire løb. Det er også muligt bare at deltage i ét af løbene.
jbe