Ombygning af rundkørsel har ikke hjulpet
Vejdirektoratets ændringer i den fembenede rundkørsel i Frederiksværk har ikke den ønskede effekt: Der køres stadig for stærkt i rundkørslen, og oversigtfoldene er ikke blevet bedre, lyder dommen på Facebook. Men det ville hjælpe, hvis alle bilister kørte
TRAFIK Vejdirektoratet har afsluttet ombygningen af den fembenede rundkørsel i Frederiksværk. Målet var ikke mindst at få farten ned og gøre den mere trafiksikker. I den anledning har vi på avisens Facebookside stillet dette spørgsmål til de lokale borgere - brugerne af rundkørslen: ’Den gamle rundkørsel’ er nu blevet mere sikker, melder Vejdirektoratet. Hvad mener du: Er farten blevet bragt ned?
Dommen er klar
Rigtig mange har svaret, og dommen er klar: Ombygningen har ikke haft den ønskede effekt. Her er et udpluk af de mange svar: Jannie Holm-Petersen Nej. Den venstre bane fra Hundested er stadig sådan, at der er for meget fart på ind i rundkørsel, og når man kommer fra Nørregade, er der ikke nok udsyn til den bane på af bevoksning. Pia Steengaard: Folk kører stadig meget langt ud i venstre bane, og spærrer dermed for udsynet for dem i højre bane. Det er ofte et problem, når man kommer fra Nørregade og skal mod Vinderød. Poul Pedersen: Man kan ændre rundkørsler nok så mange gange, det hjælper ikke før bilisterne begynder ar respektere reglerne i færdselsloven, F. eks er der næsten ingen, der placerer sig rigtigt i rundkørslen eller blinker af. Lene Faurbye: Når man kommer fra Hillerød, holder dem, der skal dreje af mod centrum eller vil bruge banen til overhaling, stadig for langt ude med dårlig sigtforhold for andre til følge. De skulle have brugt penge på at lave rundkørsel ved Jysk i stedet eller ved vejen mod Melby. Her sker der oftere uheld. Hans-Henrik Sørensen Det er livsfarligt for handicapscootere med de ganske små hjul at krydse over vejene fra Hundested og fra Hillerød - på grund af de højt lagte kantsten. Og skilte på Hundestedsiden hindrer oversigt for krydsende elscootere. Torben Lund: Jeg tror ikke, at vi bilister ved, hvad disse “såkaldte” forbedringer skulle medføre. Der køres stadigvæk for stærkt. Bilisterne forstår ikke at dele to vejbaner i en rundkørsel, samt mange bilister viser aldrig af i en rundkørsel. Axel Fischer: Utrolig mange penge brugt på ??? Ingenting. Men det er da godt for de arbejdere, som tjener en skærv på at lave om på rundkørslerne i Halsnæs med jævne mellemrum... Bente Dupont: Er ikke blevet en skid bedre. Folk ved ikke hvordan de skal forholde sig i en rundkørsel: Kommer de fra Nørregade kører de i venstre bane og kører tværs over højre bane, når de skal til Liseleje. Kommer de fra Hillerød blinker de, så man tror de skal op af Helsingevej - mange skal så først ud mod Liseleje. Så bedre? Nej. Heine Kraft: Den er uden tvivl blevet mere farlig for billister, end den var før. Nu overholder folk slet ikke deres ubetingede vigepligt. Rigtig mange holder nærmest ude midt i rundkørselen og på den forkerte side af hajtænderne, mens de venter på at komme ud. Har desværre også allerede set tre sammenstød i den ’nye’ rundkørsel, omkring til/frakørsel ind mod Frederiksværk. Selve midten er allerede totalt smadret af lastbilhjul næsten hele vejen rundt. Inga Horn Nej, det har ikke hjulpet. Dem, der kommer fra Hundested, har alt for meget fart på. Nu har jeg to gange været ved at blive torpederet af dem, og det har jeg ikke oplevet før. Når man ligger i højre side fra Hundested tror man åbenbart, at man bare kan køre ud i rundkørslen og så skal alle andre stoppe og lave trafikkaos. Så NEJ, den er ikke bedre end før Milo Punovic: Forholdene i det gamle rundkørsel er udelukkende menneskeskabte! Fordi folk ikke overholder trafikregulativer. Derfor hjælper rundkørsel-ombygninger intet! Der skal der helt andre midler i brug! Eksempelvis kunne en ATK- vogn fra tid til anden, skabe underværker. Det er noget de fartglade lærer af. Klip i kortet og bøder, det får dem til at sænke farten! Helle Agerskov: Det er lykkedes at skabe 5 minutters længere rejsetid fra Hundested, i myldretiden... Tillykke. Og endnu engang må pendlerkøen betale prisen. Utroligt man ikke lærer af vores svenske naboer, der er i stand til at skabe både sikkerhed og flow på deres landeveje med højresvingsbaner, og bløde af- og tilkørsler. Carsten Madsen: Det er ikke rundkørslen, der er noget i vejen med - en omrokering i hovederne på dem, der ikke forstår at køre i en rundkørsel, ville måske gavne mere. Rigtig glædelig jul til alle jer, der kan finde ud af det. Brian Aaby: Det er egentlig mærkeligt, at det er rundkørslens skyld - uanset hvordan den er konstrueret - at så mange kører alt for stærkt. Der køres generelt alt for stærkt på langt de fleste veje. Ét eksempel kan være hele strækningen på Strandvejen, hvor man skal være meget heldig, hvis man oplever en enkelt eller to, som ikke kører meget for stærkt. Karl Nurminen: Det er noget af det værste de har brugt penge på. Folk havde svært ved at køre i den før, men det er blevet endnu værre nu. Tror desværre, at med det nye får vi mange flere ulykker - det er slet ikke gennemtænkt Jørn Hallager: Intet af det, som er lavet, sænker hastigheden. Frem for streger på asfalten, er der nu kommet sten med kant. Det gør bare, at et højresving ned mod f. eks. Nørregade bliver en akavet bue. De svage er stadig de gående og cyklister. En ommer. Illona Larsen: Mærker ikke den store forskel. Tror heller ikke det har hjulpet cyklister og fodgængere. Biler gasser op, når de skal ud af rundkørslen, og de bløde trafikanter må fortsat springe for livet. Jytte Joan Andersen Jeg kører på handicapscooter. Har altid været nervøs for rundkørslen, men nu tør jeg ikke nærme mig den, og jeg må derfor ofte køre en omvej. Ib Krogh Johansen: Der er bedre trafikafvikling i dag - nu mangler kun, at de bilister, der skal til og fra Hundested lærer, hvordan man forholder sig som trafikant i en rundkørsel. De fleste kører, som om det er radiobiler !!! Ulf Raknes: Bilister i venstre bane kører stadig en hel vognlængde forbi hajtænderne, så de spærrer for udsynet i højre bane . Hanne Prinzler: Det hjælper ikke på, at folk begynder at blinke to veje, før de skal svinge. De burde lære at køre i en rundkørsel Jette Zeiner: Bilerne i venstre vognbane kører bare længere ud i rundkørslen og generer både bilisterne i højre vognbane samt de billister, som allerede er i rundkørslen. Og farten er der heller ikke ændret ved... Søren Møller: Nej, der bliver stadig kørt lige så hurtigt fra Hundested siden. Lav nogle vej bump fra Hundestedsiden. Robin Windbæk Pedersen: Det er blevet endnu sværere at komme ud i rundkørslen fra byen af, hvilket presser en til at tage større chancer for at komme videre. Steen Jensen: Nej, der er samme fart fra Hundested om morgenen som før . Jens Petersen: Nej, mange kører stadig for stærkt i rundkørslen. Lav nu for pokker en lysregulering så slipper vi for at der sker store uheld Karin Blomhøj: Hvori består sikkerhedsforbedringen for fodgængere og cyklister? Men det var måske kun meningen, at det skulle gavne bilisterne ? Claus Bodenhoff: Spild af gode danske kroner. Håber det er Vejdirektoratet der har betalt, og ikke kommunen? Linda Krogh Petersen: Der er en stor rundkørsel i Helsingør, der er lysreguleret . Det virker bare. Lis Forrest: Det har overhovedet ikke hjulpet. Der køres for stærkt ind i rundkørslen, og der holdes langt ud over hajtænderne. Carsten Zøllner: Det har ikke hjulpet noget, de kommer stadigt for stærkt ind i rundkørslen Ole Hansen: Håber Politi & vejingeniører læser med og måske kommenterer. Måske politi kan kigge lidt på os bilister-- og give venlige girokort og lidt gode råd om at lægge sig i den rigtige bane. Mikael Karlsen: Tænker om man kunne lave et eller andet som riller eller noget, der gør, at man kører langsomt ind i rundkørslen? Det har på grund af juleferie ikke været muligt at få en kommentar fra projektlederen i Vejdirektoratet. Det er ikke rundkørslen, der er noget i vejen med - en omrokering i hovederne på dem, der ikke forstår at køre i en rundkørsel, ville måske gavne mere... Carsten Madsen Det har overhovedet ikke hjulpet. Der køres for stærkt ind i rundkørslen, og der holdes langt ud over hajtænderne... Lis Forrest