Auning Løbeklub er klar til ny sæson
Arkiv
Ikke længe efter vi er begyndt at skrive 2018, er Auning Motions klubs løbeskoler klar til en ny sæson.
Torsdag 4. januar kl. 18.30 er årets første samling og som altid ved Auning Idræts- og Kulturcenter.
Man møder ganske enkelt op omklædt og får sig en snak med sin kommende løbeinstruktør om hvad der kan tilbydes over de næste 12 uger.
Løbeklubben hjælper den enkelte i gang med at løbe to til tre gange om ugen - tirsdag og torsdag, kl. 18.30 - og søndag kl. 10.
Programmet tager udgangspunkt i, at deltagerne er nybegyndere. Og så trappes der gradvist op, og efter 12 uger vil man kunne løbe 30 minutter uden pause.