Nyt fra Hammel GF Badminton
Det blev til tre sejre og yderligere en række flotte placeringer, da Hammel GF for nylig havde ungdomsspillere med til badmintonstævnet Ry Cup.
U15A-spilleren Nikolaj Sørensen vandt to række. Han vandt drengesingle og drengedouble sammen med klubkammeraten Jacob Nørgaard Jeppesen. I finalen vandt Hammel-parret over klubkammeraten Felix Berg Pedersen, som spillede sammen med Victor W. Andersen fra Randers.
Den tredje Hammel-sejr sikrede Malthe Berg Pedersen sig, da han sammen med sin makker vandt herredouble i U17/19 A-rækken. Han understregede dermed, at det ikke er nogen tilfældighed, at han har fået debut på Hammels serie 1-hold hos seniorerne.
Det blev også til en andenplads i drengesingle i U15C til Thomas Linnebjerg, som også fik en plads i drengedouble sammen med Jakob Bundgaard.
Endelig fik Marcus Thorndal en tredjeplads i herresingle i U17/19B-rækken.jbe