Fortsæt til indhold

Julekurve fra Lions-klubberne

Samfund
Arkiv

Lions Club Svanerne Nordjurs og Lions Club Gl. Estrup, har igen i år i samarbejde med områdets præster, iværksat en stor indsats for yde julehjælp til økonomisk trængte familier.

Sognepræst Charlotte Bjarning Johansen har stået for den praktiske del med tildelingen af de milde gaver, som er doneret.

“Svanerne samlede igen i år varer ind ved SuperBrugsen i Auning og det er blevet til julekurve til 20 familier samt gavekort til 51 børn”, fortæller Marianne Krogh, præsident for Svanerne.

“Løverne har bidraget til julehjælpen med 12.000 kroner, der er tjent ind ved en række arrangementer hen over året”, supplerer "Løvernes" præsident, Jens Christian Thomsen .