Mange tager ikke del i julens madorgier

Når juleaften melder sin ankomst, er det langtfra alle danskere, der sætter tænderne i flæskesteg eller and akkompagneret af kartofler, brun sovs og rødkål. I Madkulturens Madindeks svarer næsten hver fjerde mellem 26 og 34 år, at de ikke putter traditionel julemad på tallerknen 24. december.
“Jeg tror blandt andet, at det er et udtryk for, at den moderne danske mad vinder frem i ungdomsgenerationen. Derfor spiser de flere friske salater og går ikke op i den klassiske sammensætning,” siger direktør for Madkulturen Judith Kyst.

Overraskende fravalg

At så mange unge vælger det traditionelle julemåltid fra, overrasker Caroline Nyvang, seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek.
“I modsætning til den lidt ældre 'rend mig i traditionerne'-generation, som bevidst fravælger de traditionelle fejringer, har vi de seneste år set, at især de unge holder traditionerne i hævd og sætter pris på dem. Resultaterne af undersøgelsen tyder altså på, at en ny generation af unge er kommet til fadet,” forklarer hun.

Er du ude eller inde

Til gengæld kommer det ikke bag på Caroline Nyvang, at omkring hver fjerde single ikke spiser en traditionel julemiddag.
“Er man single, og har man ikke en familie at fejre julen med, så sidder man ikke alene med et andelår og rødkål. I stedet opsøger man måske andre fællesskaber og tager på højskoleophold i julen,” forklarer hun.

Den sociale slagside

Selvom ens sociale, økonomiske og civile status kan have betydning for, om man spiser traditionel julemiddag eller ej, er det ikke den juletradition, der har den største sociale slagside.
Mens mere end syv ud af ti, der var i job, deltog i en julefrokost sidste år, gjaldt det samme under halvdelen af dem, der var arbejdsløse.
“Julefrokosten fastholder og styrker de mere løse netværk. Det giver os social kapital og en følelse af at høre til, hvilket gør, at vi klarer os godt i samfundet. Står du uden for arbejdsmarkedet, er der altså risiko for, at du falder udenfor,” forklarer Judith Kyst.
Ser man på, hvilke traditioner danskerne sætter højest, er det ifølge Caroline Nyvang suverænt julen, der indtager førstepladsen efterfulgt af ens egen fødselsdag.

Svært at være udenfor

“Derfor er det særlig svært, hvis man ufrivilligt står uden for fællesskabet i julen og eksempelvis bliver konfronteret med, at det er ens position på arbejdsmarkedet, der afgør, hvor stort et socialt netværk man har, og om man bliver inviteret til julefrokost eller ej,” forklarer hun.
Er ens manglende arbejde årsag til, at man ikke deltager i en julefrokost, og føler man sig ekskluderet fra fællesskabet, anbefaler Judith Kyst, at man handler på det.
“Vi kan se, at der er meget sammenhængskraft i de her måltidshøjtider, og derfor er det en god idé at skabe nogle andre fællesskaber, hvis man af den ene eller anden grund ikke længere tilhører dem, som man tidligere var en del af,” forklarer hun.