Skelettet fra Esby Strand er fuldt af overraskelser

2017 fik en dramatisk begyndelse for en hundelufter fra Helgenæs. Ved Esby Strand så hun den 2. januar pludselig en menneskeknogle stikke ud af en skrænt.
Politi og retsmedicinere blev alarmeret. Men hurtigt stod det klart, at der ikke var tale om en drabelig kriminalsag, men derimod om et arkæologisk skeletfund – måske endda en sjældenhed helt tilbage fra stenalderen. Nu er det nyt i dagen om det mystiske skelet. Det fortæller Museum Østjylland i en pressemeddelelse.

Mystisk kvinde var en slidsom mand

Skelettet er blevet grundigt undersøgt og testet. Hvad arkæologerne først – på grund af den anslåede højde på beskedne 157 centimeter og spinkle knogler – anslog til at være en kvinde, viser sig nu at være en mand.
En antropologisk undersøgelse har vist, at han var cirka 165 centimeter høj og i begyndelsen af 30'erne.
”Han har arbejdet hårdt og brugt sine tænder som arbejdsredskab – måske har han været sømand,” fortæller Esben Kannegaard, der er arkæolog på Museum Østjylland og har ledet udgravningen af Esby-skelettet.

Stenalder blev til middelalder

Mandens lårben, som stak ud af skrænten, var dækket af et metertykt erosionslag (et erosionlag er en følge af vandets (eller vindens) nedbrydning eller udskylning et jordlag og aflejring af stenene, gruset og sandet et andet sted). I dette tilfælde er det skrænten nogle meter bag kystlinjen.
Det tykke erosionslag snød i første omgang arkæologerne, fordi den slags lag meget ofte ses efter stenalderens havstigninger. Laget må her stamme fra en voldsom stormflod i tiden efter, at begravelsen har fundet sted.
”Det lignede først en begravelse helt tilbage fra stenalderen. Det krydsede vi naturligvis fingre for, fordi de begravelser er yderst sjældne og derfor særligt spændende,” forklarer Esben Kannegaard.
Det viste sig imidlertid, at manden var begravet uden gravudstyr (gaver, som afdøde får med i graven), på et snævert gravleje og lå med hænderne på maven. Alt sammen tegn på at manden var begravet i middelalderen, og en en kulstof 14-datering har nu bekræftet det. Manden er død og begravet i middelalderen mellem år 1450 og 1500.

Hvor har han hjemme?

Foruden være kulstof 14-analyseret har manden også været gennem en strontium-analyse. Den viser, at manden kan være opvokset på Djursland, mens det er udelukket, at han stammer fra klippeområder. Der er altså ikke noget, som tyder på, at manden kommer fra kommer fra fjerne egne med anden religion. Det kunne ellers have været en forklaring på, hvorfor han ikke blev begravet på en kirkegård.

Den ensomme grav

I 1400-tallet var det yderst sjældent, at de døde ikke blev begravet på en kirkegård. Og på den måde skelettet er lagt, er det utvivlsomt en begravelse, hvor nogen har lagt ham ned.
Det er stadig en gåde, hvorfor manden er blevet begravet i ensomhed ved Esby Strand langt fra en kirke.
”Vi aner det simpelthen ikke. Det er meget usædvanligt. Men måske kan det betyde noget, at den hellige kilde ”Vie Kilde” ligger lige i nærheden, ” forklarer arkæolog Esben Kannegaard.