Tid til omsorg

Omsorg for hinanden har mange ansigter. I mange år har vi kåret Årets Østjyde. Vinderen er en person, der uselvisk har gjort en stor indsats for at hjælpe andre. Og det er helt fint, at det bliver påskønnet og kommer i avisen. Men omsorg i det skjulte er også værd at lægge mærke til, når vi møder den.
Min egen bedstemor købte altid en julegave til et menneske, hun ikke kendte.
”Min sømand” kaldte hun ham. Den blev afleveret til Dansk Sømandsmission, som sørgede for, at sømændene fik gaver, når der skulle holdes jul langt fra hjemmet. Hun manglede ellers ikke nogen at købe gaver til, idet vi var ti børnebørn – men alligevel - så skulle der også være en pakke til ”min sømand”. Hun strikkede strømper og vanter til os alle sammen, men hun strikkede også lune tæpper til mennesker i den tredje verden. Hun brugte tid på at hjælpe andre. Altid. Det er efter min mening forbilledligt, at omsorg for andre på den måde var en naturlig del af hendes liv.

Julen er hjerternes tid, siger man, med al den symbolik der ligger i det. Vi tænder lys i mørket og minder hinanden om, hvor vigtigt det er at tænke på andre. Vi samler ind til alle mulige gode formål. Ja, der er (næsten) ingen grænser for alt det gode, vi vil hinanden. Listen er lang.
Her er det, jeg tænker: Hvordan går det så med alle de gode intentioner resten af året? Går de lidt i glemmebogen? Måske, måske ikke! Og så slår det mig: Jeg hørte engang en, der udtrykte, at vi godt må være julemænd hele året, og det gi'r næring til en strøtanke. Den kommer her:
Udover den 24. december kunne vi jo sagtens sætte fokus på omsorg for hinanden den 24. i hver eneste måned året rundt. I forbindelse med denne dato kunne vi vænne os til at gøre et eller andet for andre, vi ellers ikke plejer at gøre. Og her tænker jeg ikke på den nærmeste familie, for vi ved jo godt, at der er rigtig mange, der har brug for hjælp/omsorg. Det er vel egentlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan gøre. For eksempel kunne jeg fylde en pose med tøj og andre ting, som jeg ikke har brug for mere og aflevere det til genbrug. Vi kunne også bare aflevere en enkelt brugbar ting – et par sko måske (for hvor mange sko er det lige, vi har stående inde i skabet?). Eller: Måske var det en idé at besøge et ensomt menneske på plejehjemmet og læse en historie højt for ham/hende. Behovet er der, det ved jeg, og i vore dage er det nemt at gå på nettet og finde opgaverne.

Det - eksempelvis at aflevere en pose tøj til genbrug - lyder måske ikke af så meget. MEN når vi er rigtig mange, der hver især gør et eller andet, så bliver det uvægerligt til en stor flod af hjælpsomhed/omsorg.
Så er der bare en lille hurdle, og det er, at vi skal i gang med at gøre det! Det er ligesom ikke nok at tænke alle de smukke tanker om at ville hjælpe andre, (dét vi nogle gange kalder for frivilligt arbejde). Vi vil helt sikkert gerne i gang med ”projektet” – men har ikke lige fundet på noget endnu – har ikke nået at gøre mere ved det – ved heller ikke, hvem vi skal kontakte. MEN vi vil altså gerne – og efter nytår, så skal der ske noget! Skål på det!
HVIS vi nu ta'r os sammen og gør en lille (eller lidt større) indsats omkring den 24. i hver måned, så skaber vi i fællesskab en ny stor flod af hjælpsomhed/omsorg – 11 gange om året. Til glæde for rigtig mange mennesker. Det vil gøre en forskel til den gode side, og verden bliver et lidt bedre sted at leve i.
Godt Nytår!