Islamiske mennesker

Når vi læser faglitteratur, gør vi det for at få lære noget nyt, så vi kan blive klogere og dygtigere. Men hvad enten vi nu vil vide mere om, hvad man kan opleve i Rom, om baggrunden for jordskredsvalget i 1972 eller om, hvordan man dyrker radiser, er det ikke kun et spørgsmål om at få en række informationer på den mest effektive måde.

Vi stiller også andre krav til de bøger, vi skal 'spilde' en del af vores liv sammen med. Vi vil gribes, overraskes eller i det mindste underholdes - for nu at nævne noget. Tom Buk Swientys bøger om krigen 1864 er et godt eksempel på vidensformidling, der virker.

De blev slugt af mange, selvom det tager meget længere tid at læse dem, end det gør at læse et par af de lange leksikonartikler, der i kortest mulige form forsyner os med de væsentligste oplysninger om, hvad der skete, sidst vi for alvor gik militært til vaflerne på egen matrikel.

På samme måde med museer. Vi er ikke længere tilfredse med at stå i en kold lagerhal og kigge på hundredevis af næsten ens pilespidser. Vi kræver endda mere end, at samlingerne præsenteres på en interessant måde.

Museet skal helst ligge i en spændende bygning, gerne være smukt placeret og der skal være en café og også helst en museumsbutik, hvor vi kan købe overflødige designerting til grov overpris. Jo hverken når vi læser for blive klogere eller besøger museer for at få indsigt, reagerer vi gudskelov rationelt.

Skal man have en spændende oplevelse på museumsfronten, kan man netop nu besøge Davids Samling i København. Her findes blandt andet og især en af verdens vigtigste samlinger af islamisk kunst fra 800-1800 tallet.

Samlingen er testamenteret af overretssagfører C. L. David, som døde ugift og barnløs i 1960, og samlingen, som løbende udvides med midler fra Davids enorme formue, har til huse i det, der var hans bolig i Kronprinsessegade i København.

Netop nu er samlingen ekstra værd at besøge. Ikke kun præsenteres den i nyindrettede lokaler, samlingen viser også en fremragende udstilling, som fokuserer på, hvordan man har skildret mennesket i islamisk kunst gennem mange århundrede.

Overraskende for mange, er der eksempler nok at tage af, og er det i sig selv ikke nok til at fastholde interessen, kan man i stedet nyde det fornemme museum, med dets forskellige samlinger og eksempler på borgerskabets boligindretning for et par århundrede siden.

Kommer man ikke forbi inden udstillingen bliver taget af plakaten 18. maj, kan man læse den fremragende bog, museet har udgivet i forbindelse med udstillingen. Den hedder også: 'Menneskefiguren i islamisk kunst – folk, fyrster og hellige mænd' og er skrevet af museets direktør Kjeld von Folsach og Joachim Meyer og er utroligt flot. I sig selv en oplevelse for dem, der måtte være forhindret i at besøge udstillingen.