Julen er kvindernes fest

Det kan godt være, at Danmark er nået langt i ligestillingens tegn. Men når vi rammer december, og der skal pakkes gaver ind, pyntes op, bages brunkager, skrives julekort og købes kalenderlys, er det kvinderne, der trækker læsset.
Det viser en undersøgelse fra YouGov, hvor danske par har svaret på, hvem der har ansvaret for 13 opgaver i forbindelse med julen. Kun juletræet er det oftest manden, der køber og henter.

Kvinder sørger for trivsel

Vores ansvarsfordeling i julen overrasker hverken parterapeuten eller kønsforskeren.
“Kvinden tænker fremad og kan derfor se de opgaver, der skal udføres, længe før manden er begyndt at tænke på jul. Noget af det, kvinder føler sig allermest forpligtede til at sørge for, er trivsel i privatlivet. Og da julen handler om familie, og hvordan vi har det med hinanden, er kvinderne længst fremme i julesokken på næsten alle julens arbejdsområder,” siger parterapeut Martin Østergaard.
Kønsforsker, sociolog og postdoc på Syddansk Universitet Anna Sofie Bach påpeger, at undersøgelsen afspejler vores arbejdsfordeling generelt.

Vi hjælpes mere om maden

“I løbet af året er det også typisk kvinden, der køber gave til svigermor, børn og andre. Kvinder har overblikket og skaber strukturen, husker på opgaver og tager ansvar,” siger hun og hæfter sig ved, at undersøgelsen viser områder, hvor mænd og kvinder hjælpes mere end andre.
“Julemaden er et eksempel på en opgave, hvor manden er mere på banen. I løbet af året er mange mænd også i køkkenet for at lave mad – især når det er hyggemad i weekenderne, hvor der er bedre tid. Mad er også blevet maskulint, og vi ser masser af mænd i kokkeprogrammer på tv,” siger Anna Sofie Bach.

Giv slip på ansvaret

Men er det egentlig et problem, at arbejdsopgaverne er fordelt, som de er?
“Der er noget gammeldags og traditionelt over julen, som betyder, at vi ryger lidt ind i nogle kønsroller fra det forrige århundred. Nogle nyder det måske, men jeg tror, at en del kvinder er ret trætte af at være dem, der rensdyragtigt skal trække hele julen rundt for alle de andre,” siger Martin Østergaard.
Og for at komme af med den arbejdspukkel foreslår han, at kvinderne tidligt uddelegerer de ansvarsområder, som de ikke orker.
“Og så er det vigtigt, at de giver ordentligt slip på ansvaret og ikke går i koma over, at der ikke er gavebånd om gaverne. For så sidder de helt sikkert med alle opgaverne igen til næste år,” siger han.

Bange for at være feminine

Ifølge Anna Sofie Bach viser maskulinitetsstudier, at der blandt mænd kan være stor frygt for at fremstå feminine.
“Meget omkring julen er jo noget glitterstads med at klippe og klistre, pynte op og pakke gaver ind. Og det er måske ikke noget, der er så legitimt for mænd at være interesserede i, fordi vi forbinder det med noget feminint. Hvis man som mand kommer på arbejde og fortæller om, hvordan man har pyntet op, kan det være forbundet med en ret stor risiko for udskamning – ofte pakket ind i humor. De mandlige kollegaer kunne for eksempel antyde, at man er lidt fimset eller måske homoseksuel, hvilket mange mænd vil have det svært med,” siger Anna Sofie Bach og uddyber:
“Det er jo ikke, fordi kvinder er født med et glitter-gen. Og de fleste børn synes, det er sjovt at pynte op til jul. Men på et tidspunkt stopper det for drengene og bliver noget, de ikke kan identificere sig med. Det ligger i socialiseringen. Men man kan ikke dermed konkludere, at mænd er ligeglade med jul og julepynt.”
Slap lige af med det pladevat
Hun suppleres af Martin Østergaard:
“Jeg tror, at mændene hygger sig lige så meget som kvinderne. Men de kan synes, at det bliver lige tuttenuttet nok at ligge og rode med 15 meter pladevat og små spejle til et nisselandskab. Der læner mange sig nok tilbage i stolen med en juleøl og tænker: 'Ho, ho, ho, slap nu lige af'.”
Anna Sofie Bach hæfter sig ved, at tallene i undersøgelsen viser, at kvinder stresser mere over julen end mænd.
“Det er selvfølgelig et problem, hvis kvinden føler, at hun skal performe og har ansvar for, at alt er fint og hyggeligt og godt. Julen er en familiefest, så man skulle gerne hjælpes. Men hvis kvinden hygger sig med det, er det jo ikke noget problem,” siger hun.

Forskel på generationerne

For de par, der er over 60 år, er ansvarsfordelingen mellem kønnene mere skæv, end den er hos parrene i alderen 18-29, hvor man deles mere om julesyslerne, viser tallene fra undersøgelsen.
“Julen er traditionel, og vi falder ind i nogle roller, vi er vokset op med. Det tager tid at ændre. Men det rykker sig lidt fra generation til generation, og yngre i dag gør tingene lidt anderledes,” siger Anna Sofie Bach.
Og mænd kan sagtens jule, fortæller Martin Østergaard, der ser et uforløst potentiale hos mænd som arbejdsheste og ansvarstagere i julen.
“Fraskilte fædre kan – til deres egen overraskelse – gå helt amok i juleforberedelser, når de først kommer i gang. Så ligesom mænd kan være lige så effektive og fintfølende omsorgsgivere over for børn som kvinder, kan mænd altså også være lige så julede,” siger han.