Fortsæt til indhold

Renosyds julenisser kalder julesmilene frem

Samfund
Foto og tekst af Jørgen Bollerup

Mandag 11. december var det hundekoldt, men smukt vejr, da skraldebilen fra Renosyd kom kørende ned ad Skanderupgade bag redaktionen hos UgeBladet Skanderborg. Og det syn, der mødte os, kunne få nok så kold en decemberdag til et smelte med et smil.
LÆS OGSÅ: The Julekalender set indefra - Overvældende fantastisk og vildt

Parret, der bemandede bilen fra Renosyd, Michael Dubgaard og Torben Bang, gennemførte dagens rute med glade nissehuer på hovedet.
De fortalte, at det er en fast tradition, som de ansatte selv har fundet på for nogle år siden.
“Og det kalder smilene frem. Når folk ser os med nissehuerne, får vi mange glade bemærkninger,” fortæller Torben Bang.
De synes begge, det er en ganske fin ide, som de hellere end gerne bakker op. Og så kan huen jo faktisk også bruges til at varme ørerne.