Fortsæt til indhold

Til julefrokost på plejecentret

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

På Plejecenter Møllehjørnet blev der torsdag 14. december holdt ikke mindre end tre julefrokoster på samme tid, en på hver af centrets tre etager.
Derved kunne alle beboere være med, da 1. Sct. Georgs Gilde i Skanderborg traditionen tro medvirkede ved den årlige julefrokost.
Beboerne fik serveret en julemenu, der med sild, sylte, ribbensteg, frikadeller med grønlangkål og brunede kartofler og ris a mande formentlig har givet nogle beboere anledning til et tiltrængt hvil i lænestolen bagefter.
Frokosten blev anledning til et par hyggelige timer, hvor adskillige julesange blev sunget.
De tre julefrokoster foregik i plejecentrets dagligstuer/spisestuer, der ligger på hver etage.
“Den nye tilbygning til de tre køkkener var en stor fordel for de frivillige hjælpere," fortæller Niels Lodbjerg Jensen, PR-kontakt for 1. Sct. Georgs Gilde i Skanderborg .

Her er endnu et foto fra julefrokosten. Privatfoto