Fortsæt til indhold

Sangsolist i Ørsted Kirke

Samfund
Arkiv

ØrstedNår den traditionelle event “Vi Synger Julen Ind” er på plakaten i Ørsted Kirke torsdag 21. december kl. 19, så bliver det med et ekstra musikalsk indslag i forhold til det tidligere annoncerede. Som solist kan man møde Anne Refshauge, der er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense i klassisk sang og folkemusik. Hun er også med i folkemusikgruppen “Svestar” og har desuden medvirket i flere musicals på Det Ny Teater i København og som solist sammen med Odense Symfoniorkester. Ørsted Kirkes Kor deltager også i “Vi synger Julen Ind”, hvor der også bydes på læsninger fra Biblen.