Utilfredshed med bredbåndsstøtte
digitalt Regeringen og Dansk Folkeparti har uddelt 100 millioner kroner til hurtigt bredbånd i de områder af landet, hvor man halter efter den digitale udvikling. 80 procent af puljen går til landzonerne. Hos Landdistrikternes Fællesråd, der repræsenterer 48 kommuner rundt i hele landet, glæder formand Steffen Damsgaard sig over, at udmøntningen af den statslige bredbåndspulje bidrager til bedre bredbånd i landdistrikterne. “Det er glædeligt, at borgere og virksomheder i landdistrikterne får bedre bredbånd, og det kan bredbåndspuljen bidrage med,” siger han. Damsgaard mener dog, at midlerne fra puljen udelukkende bør gå til at sikre bedre bredbåndsdækning til landdistrikter, hvor markedskræfterne svigter. Han mener derfor, det er utilfredsstillende at over 25 procent af midlerne er tildelt kommuner i hovedstadsregionen. “Det er en alt for stor andel af midlerne, som går til hovedstadsregionen. Det virker helt forkert at kommuner som Høje-Taastrup, Gladsaxe og Rødovre kan få midler fra puljen, siger Steffen Damsgaard.jbe