Fortsæt til indhold

Birthe Kjær på Kildegården Birthe Kjær malede julefrokosten rød

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

skanderborg Det var et brag af en fest, da Kildegården 20. december afholdt årets julefrokost. Cirka 100 deltog, både beboere og pårørende, og alle havde en fantastisk aften i selskab med Birthe Kjær band. Aftenen blev skudt i gang med sild og snaps efterfulgt af alle de gode retter, der nu hører julen til. Julefrokosten var et af de mange nye tiltag på Kildegården, som giver beboerne indhold og livskvalitet i kraft af Værdigshedspuljen fra Staten. “Og en trofast stab af pårørende, som står klar med hjælp og stor entusiasme” udtaler Karen Lysgaard, som er ansat i projekt Vind i Håret. I efteråret startedes søndagsmatine. Blandt andet med Bo Young, Michael Winck-ler og Den Syngende Slagter. Og med irish coffee, øl, chips og lidt sødt til kaffen. Der bliver sunget, danset og hygget. Havnekoncerterne i Ry i juli var også meget populære. Ofte med 25 beboere og pårørende i to busser. Indkøbsture til Bilka og Bloms er også hit. “Beboerne elsker at komme med ud og se og røre ved tingene, selv vælge en ny bluse og parfume, og så slutte turen af med et cafe besøg. En beboer fortalte en dag med tårer i øjnene, at han ikke havde haft mulighed for at komme i butikker i flere år, og at han helt havde glemt, hvordan det var at være der,” beretter Karen Lysgaard. Hver mandag maler en gruppe beboere med Mette Fisker og Karen Lysgaard store vægmalerier, og for et år siden udstillede de 15 værker i Skanderborg Kulturhus. “Alt i alt må man sige, at Kildegården får meget ud af værdighedspuljen, som bliver uddelt til plejehjem i Skanderborg kommune,” siger Karen Lysgaard.

Alt i alt har Kildegårtden fået stor glæde af kommunens uddeling.