Fortsæt til indhold

Derfor stiger prisen på telefoni

Efter 10 år med intens priskrig er priserne på telefoni hos de førende teleselskaber steget i tre ryk. “Selskaberne vil øge deres indtjening,” forklarer analytiker. Men det er kun et spørgsmål om tid, før priserne falder igen

Samfund
Af Niels Philip Kjeldsen npk@sondagsavisen.dk

Det var et gyldent årti for danske mobilkunder.
Forbrugerne fik kastet mobiltelefoner i nakken, når de tegnede abonnement, og over en 10-årig periode faldt priserne på mobiltelefoni med godt 70 procent, har Telebranchen vurderet. Kampen om kunderne var historisk hård.
Men så stoppede alle pludselig op. I slutningen af 2015 hævede de førende teleselskaber priserne på de billigste abonnementer med 10 kroner, og i marts 2016 steg priserne igen. Da EU-reglerne om fri roaming i EU-lande blev vedtaget i foråret 2017, fik priserne endnu et nøk op.
På to år er priserne for de billigste abonnementer steget med alt fra 10 til 50 procent hos en lang række selskaber.
Hvad skete der?
“Priskrigen stoppede hovedsageligt, fordi selskaberne ville øge indtjeningen. Efter 10 magre år med voldsom priskonkurrence var der et ønske om – og til dels behov for – at tjene lidt mere. Siden har vi set en række prishop, hvor selskaberne har fulgt hinanden op i pris, og det kan så småt aflæses på deres bundlinjer,” forklarer Nicolas Fredriksen, teleanalytiker hos MobilKunden.dk.

Mere værdi for pengene

Blandt de analytikere og teleselskaber, vi har talt med, er der generelt enighed o m én ting: Priserne var i starten af 2015 kommet så langt ned, at det var blevet svært for selskaberne at skille sig ud på prisen alene, hvis det skulle hænge sammen økonomisk.
“Da priskrigen på mobiltelefoni startede, var priserne så urealistisk høje, at teleselskaberne kunne sænke priserne med 30, 40 og 50 procent og fortsat have en god forretning. Den tid er ovre,” siger Torben Rune, der er medstifter af konsulentvirksomheden Netplan. Han suppleres af Nicolas Frederiksen:
“I dag er kunderne nede i at kunne spare 10-20 kroner om måneden på at skifte selskab. Da priskrigen var mest intens, kunne man i perioder nærmest spare flere hundred kroner om måneden. Det er ikke længere tilfældet, og derfor er prisargumentet ikke lige så stærkt.”
I stedet har konkurrencen de seneste år i stigende grad handlet om at give kunderne mere for pengene. I takt med at priserne er steget, er mængden af data i abonnementerne steget, og flere af selskaberne er begyndt at inkludere streamingtjenester, magasiner, rabatordninger, musiktjenester og andre ekstra tjenester.
“Det har man blandt andet gjort for at fjerne kundernes fokus fra den rene pris. Man vil skabe en fortælling om værdi for pengene,” forklarer Torben Rune.

En sund konkurrence

Hos teleselskaberne er der ikke den store vilje til at erklære priskrigen død.
Hos markedslederen, YouSee, erkender vicedirektør Kasper Ørtvig, at “der er sket en opbremsning i jagten på konstant lavere prispunkter”, men han tilføjer:
“Jeg synes stadigvæk, at der er ekstremt meget konkurrence i markedet.”
Hos Telia siger pressechef Rasmus Avnskjold, at der fortsat er priskonkurrence, men at den “bare ikke er så hidsig, som den har været”.
Hos 3 er privatkundedirektør David Elsass “til dels uenig i”, at priskrigen er slut:
“Den udfolder sig bare på en anden måde i dag. Kunderne får markant mere for pengene, end de gjorde for to år siden,” siger han.
Men hvad så nu? Er tiden med faldende telepriser slut?
“Nej. Lige nu puster selskaberne ud og venter på, at en af konkurrenterne gør noget. Når en af de store – eksempelvis YouSee – bruger prisen til at kapre kunder igen, så ruller bolden,” siger Torben Rune.
Samme opfattelse har Nicolas Frederiksen.
“Jeg tør godt garantere, at vi vil se nye fremstød. Det er bare et spørgsmål om tid.”