Andres spiselyde generer os

Har du tendens til at smaske, bøvse, slubre eller tale med mad i munden, er du ikke i kridthuset hos et flertal af danskerne. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.
33-årige Betina Street Mølgaard har en lang liste af ting, der kan få hende til at miste appetitten, når hun spiser sammen med andre. På listen står blandt andet folk, der spiser med åben mund eller propper maden ind i stedet for at skære den i mindre stykker.
“Det er simpelthen for ulækkert. Men det, der generer mig mest, er, hvis der er lyde. Det værste er indvendige smaskelyde. Jeg mister fuldstændig appetitten og kan ikke fokusere på andet end lyden,” forklarer Tina.

Smasken ødelægger smagen

Lektor i antropologi på Aarhus Universitet Susanne Højlund står bag eksperimentet 'Lyt en smag', hvor deltagerne skulle høre forskellige lyde og fortælle, hvordan det påvirkede dem. Mange af deltagerne blev i dårligt humør eller mistede appetitten, når de hørte folk, der smaskede eller havde andre højlydte spiselyde.
“Det er tydeligt, at smag ikke kun er noget, der foregår på tungen. Den påvirkes også af, hvad man hører og ser. Hvis du eksempelvis ser noget mad, som ser ulækkert ud, vil du heller ikke være så tilbøjelig til at spise det. Samme reaktion har nogle mennesker, når de hører folk, der smasker, fordi lyden overskygger de andre sanser,” forklarer hun.

Kropslyde er tabu

Det er dog langtfra alle folkeslag, der har et anstrengt forhold til andres kropslyde, understreger Susanne Højlund. I visse dele af verden er det eksempelvis næsten uhøfligt ikke at give kropslydene fuld skrue, både når man indtager maden og bagefter.
“I Vesten er lyde, som minder os om kroppen, derimod tabubelagte. Der er meget snak om, at vi bliver overstimuleret, og at vi stræber efter renhed, puritanisme og stilhed, og derfor kommer spiselydene til at virke ekstra forstyrrende. Eksempelvis er der også en tendens til, at folk reagerer meget voldsomt, hvis andre spiser gulerødder på en læsesal,” fortæller hun.

Ret kun på dine nærmeste

Selvom Betina Street Mølgaard bliver ramt af ubehag, når andre spiser grimt, er det kun hendes kæreste, der bliver rettet på, når han spiser suppe, og skeen rammer hans tænder.
“Jeg siger aldrig noget til folk, der spiser grimt, for det er jeg alt for genert til. Jeg bliver bare i det, selvom jeg mister appetitten. For hvis jeg rejste mig, ville folk jo undre sig over det, og det er jeg slet ikke modig nok til,” forklarer hun.
Takt og tone-ekspert Sanne Udsen mener, at Betina Street Mølgaard angriber det helt korrekt. Det er nemlig kun ens børn og partner, man kan rette på, uden at det virker uhøfligt.
“Det er ikke pænt at bringe andre i forlegenhed og eksempelvis sige til en kollega, at han eller hun smasker. Det er langt mere personligt at kommentere folks kropslyde, som de måske ikke er bevidste om, er til gene for andre, end det er at påpege, at folk har spinat mellem tænderne, hvilket jo tydeligvis er en fejl,” understreger hun.