Vi lader os lokke til impulskøb i supermarkedet

Fristelserne hober sig allerede op, før man træder ind i butikken. Kasser med frugt og grønt placeret under Nettos store tilbudsskilte flankerer indgangen, og få meter inde i butikken står sodavand, chips, kiks og kage klar til at friste.
Og det er blot den første test af viljestyrke.
På vej gennem supermarkedet kommer flere prøvelser i form af flotte udstillinger med tilbudsvarer for enden af hver hylde. En skov af skilte stikker op fra kasser med alt fra kanelgifler til chips og lokker med skarpe priser og store rabatter. Fristelserne er overalt, og de er særdeles effektive.
Knap hver fjerde dansker lader sig lokke og lægger varer i kurven, de ikke havde planlagt at købe på forhånd, hver eneste gang de går ind i et supermarked.
Seks ud af ti impulskøber som minimum hver anden eller tredje gang, de køber ind, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen. Kun seks procent svarer, at de aldrig foretager impulskøb.

Indretter for at friste

“Der er ingen tvivl om, at impulskøb belaster de fleste husholdningsbudgetter hver måned. Butikkerne er meget nøjeregnende med det her og ved helt præcist, hvordan de skal manipulere kunderne til ekstra køb. De indretter butikken og placerer varerne efter det,” forklarer Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Nordea.
Ifølge flere analyser er hele 80 procent af de indkøb, vi gør i supermarkeder, noget, vi i et eller andet omfang beslutter, mens vi står i butikken, forklarer Bruno Christensen, der har beskæftiget sig med detailhandel gennem flere årtier. Den viden udnytter supermarkederne.
“Det er altafgørende for dem, at kunderne køber varer, de ikke som sådan skal bruge. Jo flere impulskøb man kan inspirere kunden til at foretage, desto mere effektivt og dygtigt et supermarked er man,” siger Bruno Christensen.
Det er især Dansk Supermarkeds butikker, der har held til at få kunderne til at bruge ekstra penge.
Undersøgelsen viser, at Netto, Bilka og Føtex marginalt er de butikker, hvor flest kunder svarer, at de foretog mindst ét impulskøb, sidst de besøgte butikken.
“Det vil Dansk Supermarked være glade for. Det er en succes for dem,” siger Bruno Christensen.

Overvægtige danskere

Det er især energitætte og søde sager, der spontant ryger i kurven.
Slik, chokolade, kiks, kager og chips topper listen over de ting, danskerne selv mener, de oftest impulskøber.
“Det har stor betydning, at det i langt de fleste tilfælde er søde sager, der bliver smækket op i hovedet på os. Allerede i indgangspartiet bliver man præsenteret for, at der er tilbud på chokolade, og så er idéen plantet. Det taler til forkælelsessiden af os, og det er svært at stå imod. De søde sager er enormt appellerende til vores sanselige side,” siger Martin Kreutzer, der er ernæringsekspert og forfatter til en række bøger om ernæring og sundhed.
Sundhedsstyrelsen har de seneste år konstateret, at andelen af overvægtige danskere har været støt stigende – hver anden dansker har nu lidt for meget på sidebenene. En udvikling, usunde impulskøb skubber bag på.
“Det er en kedelig konsekvens af vores tilbudskultur, at det ofte er de her tomme, energitætte sager, supermarkederne kører kampagner på. Det er naivt at tro, at den enkelte dansker bare kan stramme op og navigere igennem det her. Der er så mange kræfter, der trækker os i retning af de usunde varer, og som får os til at falde i. Det har en konsekvens for sundheden – det er der ingen tvivl om,” siger Martin Kreutzer.
Dagbladet Politiken henvendte sig tidligere på året til Venstres sundhedsordfører og spurgte, om man eventuelt kan gribe ind politisk for at begrænse salget af usunde varer. Svaret var et rungende nej.