Fortsæt til indhold

Nu kan du slentre ned ad Morten Andersens Passage

Samfund
Af Jacob Nielsen

Den legendariske danske NFL-kicker, Morten Andersen, som 6. august 2017 blev hædret med en plads i Pro Footballs Hall of Fame, blev mandag formiddag hædret endnu engang.

Denne gang foregik det i den nordjyske fødeby, Struer, hvor han nu har fået opkaldt sin helt egen vej, så man fremover kan slentre ned ad Morten Andersens Passage.

Morten Andersen rejste tilbage i 1977 til USA, hvor han faldt pladask for amerikansk fodbold. Karrieren i NFL begyndte i 1982, og bragte ham både til klubberne New Orleans Saints, Atlanta Falcons, New York Giants, Kansas City Chiefs og Minnesota Vikings, inden han endte tiden som aktiv spiller i Atlanta Falcons i 2007. Optagelsen i Pro Football Hall of Fame fik han som den mest scorende spiller i NFLs historie.