Internettet er nutidens strikkeklub

“Ville I sladre om en voldelig ekskæreste?” “Hvor mange af jer har problemer med intimiteten med jeres kæreste?””»Har I gode råd til, hvordan man renser en madras?”
Det vrimler i dag med Facebook-grupper og fora på nettet – som heste-nettet.dk og terminsgrupper for gravide – hvor medlemmerne spørger hinanden til råds om alt fra rengøringstips til dilemmaer af meget privat karakter.
Adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen med speciale i digitale medier forklarer, at der de seneste 10 år er sket et skred i forhold til, hvad vi lægger navn og måske også billede til på nettet, hvilket især skyldes Facebooks indtog i vores hverdag.
“Mens de private ting tidligere var forbeholdt anonyme fora, er vi i dag mindre sensitive over for anonymitet, fordi vi ved, at det er vilkårene for at være med i en Facebook-gruppe,” forklarer han.
Anders Colding-Jørgensen har indtryk af, at mange i dag sidder helt alene og nærmest føler, at de skal bestille tid for at få lov til at komme på besøg hos deres nærmeste, og her kan internettet komme en til undsætning.
“Internettet kan være med til at give én en oplevelse af, at man ikke er alene med sine følelser, og det kan være lettere at være åben, når man ikke sidder ansigt til ansigt med dem, man henvender sig til. Hvis de synes, at det, man skriver, er mærkeligt, oplever man ikke den pinlige tavshed,” forklarer han.

Lettere over for fremmede

Nathalie C. Larsen, digital chef hos Leadagency, påpeger, at en anden årsag til, at man lufter sit beskidte vasketøj på nettet, er, at det kan kræve mindre tilløb end at fortælle ens venner eller familie, at man går og bakser med noget.
“Det kan føles lettere at åbne sig for nogle, der ikke ved en masse andet om dig, dømmer dig eller putter din situation ind i en anden kontekst. Samtidig er det en fordel, at du kan give dig god tid til at formulere dig korrekt, uden at der er nogle, der skynder på dig,” forklarer hun.
Men det er ikke kun de personlige dilemmaer, der luftes på nettet. Det samme gør efterlysninger af gode råd om alt fra mirakelmidler mod hudorme til mavesmerter, hvilket ifølge Nathalie C. Larsen hænger godt sammen med, at sygdomsrelaterede spørgsmål er det mest googlede emne.
“Vi har en kultur, hvor vi er enormt utålmodige, og en internetadfærd, hvor vi føler, at vi skal kunne finde svaret på alt, præcis når det passer os. Samtidig kan det føles mere effektivt at lede efter svaret i et fællesskab på nettet end at sidde i en telefonkø hos lægen, hvor man kun kan ringe på et bestemt tidspunkt,” siger hun.

Ikke videnskab

Anders Colding-Jørgensen mener, at det kan være okay at lede efter svar på sygdomsrelaterede spørgsmål i fællesskaber på nettet, hvis man bruger det som research og kritisk vurderer de råd, man får.
“Det er ikke, fordi folk er onde og dumme, men hvis man prøver at drive videnskab med sig selv som case, kommer der som regel noget lort ud af det. Det er eksempelvis ikke godt, hvis det er den enkeltes oplevelse, der skal bestemme, om du skal vaccinere dine børn,” understreger han.
Anders Colding-Jørgensen anbefaler, at man først og fremmest benytter diverse grupper og fora til at finde ligesindede og ikke som en videnskabelig rettesnor.
“Der er en tendens til, at vi gerne vil være perfekte. Så hvis et medlemskab af en Facebook-gruppe eller en diskussion i et fora på nettet er det, der skal til, for at finde ligesindede, som man tør lukke op over for og tale om svære ting med, så synes jeg, at det er entydigt positivt og noget, man skal gøre uden skrupler,” forklarer han.