Farvel til bestyrelsesformanden
Den nyvalgte byrådspolitiker Ole Hansen er nu formelt udtrådt af Mørke Idrætscenters bestyrelse
På en ekstraordinær generalforsamling onsdag aften sagde Ole Hansen farvel til formandshvervet og bestyrelsen i Mørke Idrætscenter efter mere end ti års ihærdigt arbejde, som blev kronet før jul med indvielsen af det nye springcenter i tilknytning til centret.
Ole Hansen har valgt at stoppe fluks for ikke at komme i habilitetsproblemer i forhold til sit politisk mandat, som nyvalgt byrådsmedlem og næstformand i Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur.
I stedet for Ole Hansen blev Carsten Nielsen valgt ind i bestyrelsen.
Den består nu af Finn Platz Nielsen, Jesper Bjørnkilde, Thomas Ring, Lene Møller og nyvalgte Carsten Nielsen.
Bestyrelsen vil konstituere sig og udpege en ny formand i starten af februar.